Pers sider.



Per Brynjolfsson
om sine Tarzan- og andre erindringer 1. del.

Se også fortsættelsen: Pers sider 2 
Pers sider 3
Pers sider 4 (28.06.2015 -





Hej!
Jeg har forfattet dette indlæg som måske kan blive fundet interresant nok til offentliggørelse - det er helt om til redaktionen.
Da det er gået lidt stærkt, så garanteres ikke for stavefejl o.l.
Nå, men her:


Apropos mit viste tegneserieblad om Tarzan og redaktionens kommentarer:

Det er rigtigt at tegneren af Tarzan i Dell comics heller ikke var min store favorit. Men jeg var fascineret af figuren.
Jeg har en alder hvor man i enhver velassorteret kiosk kunne finde importerede tegneserier. Det være sig udi cowboy, fantasi,
humor eller sågar horror. Dengang gik jeg på Vanløse skole og vi drenge vidste præcis hvornår der kom en ny sending tegneserier hjem.
Så det var her jeg stiftede bekendskab med bl.a.Tarzan & Nyoka, The Jungle Girl og hvad figurerne ellers hedder. Det var sgu en magisk
tid for en knægt på ca 7 år. Desuden havde legetøjsbutikker import af mange nye og spændende ting. Ting som du ikke finder i dag.
Men alt nyt var selvfølgelig spændende.




 
Nå, men for ikke at blive helt nostalgisk på dette tidspunkt, så var tegneren af Tarzan i Dell comics Jesse Marsh. Han er faktisk højt estimeret.
Jeg vedlægger lige hans tegning af Tarzan. Det er ham til højre. Men historierne var spændende nok og bød på alt muligt fra Afrika: Dinosaurer,
slanger, krokodiller og hvad véd jeg. Så spændingsmæssigt var historierne gode nok. Men denne Jesse Marsh blev godt nok sidst i 50'erne meget dårlig.
Både på grund af alder, men også sygdom. Hans gode ven Russ Manning der leverede en saftig Afrika historie med titlen Spyddets Brødre der også
fandtes som fortsat serie i Tarzan hefterne overtog så serien. Og det var et nyt højdepunkt - en utrolig talentfuld kunstner.
Men ellers er det tegneseriens Michelangelo alias Burne Hogarth der leverede noget af det ypperste både tegnemæssigt og historiemæssigt.
En prøve på hans kunst til venstre: Tarzan Og Kuglemændene.

Men ellers påvirker kunstnere hinanden. Det være sig forfattere, tegnere og musikere.

Hvem der har påvirket hvem er så op til kloge hoveders fortolkninger eller misfortolkninger..
Men officielt regnes Jules Verne sammen med H.G. Wells og Hugo Gernsback at høre til fædrene af Science Fiction genren.
Verne måtte vidst her i Danmark kæmpe med et image som børnebogsforfatter. Rimeligvis grundet oversættelserne og forkortelserne
som desværre er set ret så ofte. Gjort stuerene for børn der selvfølgelig ikke kunne tåle ret meget, haha.

Hvad angår H. Rider haggard så har han vel også inspireret utallige forfattere, bl.a. mon han ikke har inspireret Edgar Rice Burroughs
som igen har inspireret utallige andre forfattere? Vel vor egen Niels Meyn under et af hans mange pseudonymer og hans ven og
illustrator Oskar Knudsen.

Ja, vi kunne blive ved og ved - ligesom et Duracell batteri. Men sjovt er det, hvis man erindrer samfundets tåbeligheder og
pegen fingre og vogtere af dobbeltmoral.
Men det er nok at gå for vidt her.
Måske en dag vil jeg kaste lidt mere op.

mvh
Per




Ja, Tarzan og Kuglemændende var en fed historie - for nu at blive i nutidens jargon. Men alle historierne fra Uge-Revyen var noget jeg slugte. Historierne var fantastiske: Tarzan og hans kamp mod T-Rex, dværgen og dejligheden, amazonerne o.s.v.. Historier der måtte glæde enhver rask dreng. Og gjorde det. Da Hogarth hold en lille pause blev serien fortsat af Rubimor - også bragt i Uge-Revyen. Det var også spændende og veltegnede historier. Og selvfølgelig fik vi også kamp mod Nazi Spumatsi.

Første Hogarth historie fandt jeg med Tarzan Julehefte i 1944. En skøn historie med djævlefisk. Desværre forkortet og klippet over for at fortsætte i julehefte 1946. Eller var det nu 1948? Måske grundet krigen. Hal Foster's Prins Valiant i Skipper Skræk startede også et helt forkert sted - for nu lige at nævne det.

Jeg vil gerne på et tidspunkt bibringe med noget mere, men vil også gerne være sikker på at det er interessant. Det går jo godt nok lidt væk fra Rider Haggard. Og dog ikke. Tingene er mange gange integreret.
Nyoka, The jungle Girl var en slags kvindelig Allan Quatermain. Men ellers er listen over beslægtede figurer fra både den ene eller anden forfatter enorm.
Og det gælder også Jules Verne.
Som sagt, så vil jeg gerne bringe noget mere hvis redaktionen finder det interessant.
I øvrigt tror jeg nok at jeg har dubletter af nogle af Uge-Revyen plus meget andet. Hvis det kunne være noget. Skal blot lige grave dem frem.
Så kom med et pib.
Som lille bonus vedhæfter jeg scan af Dell's Tarzan # 37 fra oktober 1952. Den var tilfældigvis lige i nærheden. Sjovt nok så var forfatteren Edgar Rice Burroughs gladest for Lex Barker. Som han så venligt udtrykte: Det er den Tarzan med mest mellem ørene.



Mvh
Per

Ja, jeg véd godt at Tarzan Julehefterne er dyre og for øvrigt svære at finde - specielt i god tilstand.
Det er det med hukommelsen. Jeg har de fleste julehefter og også den store Tarzanbog. Men da det var svært at skaffe det jeg gerne ville have, så gik jeg syd for grænsen. Det gør ikke noget at Tarzan taler tysk, for historierne var revl og krat og ucensureret og i stærk indbinding - altså søndagssider. Og de bøger jeg fik fat i var faktisk rørende billige. Og flotte. Men mere senere.

Men sjovt nok, så fandt jeg Hjemmets julehefte med Tarzan fra 1944 kort tid efter min e-mail i dag. 
Heftet er angivet som Billedhæfte # 5 fra 7 november 1944. Nu spekulerer jeg på om det er en dublet jeg har fundet eller hvad. Så vidt jeg husker så har jeg  alle mine julehæfter samlet. Det fundne ensomme hæfte er i miserabel forfatning, men dog komplet. Men fundet blandt andet mystisk materiale. Så forhåbentlig findes den i bedre tilstand smmen med andre julehefter.
Erindrer i sin tid hvor mine forældre købte det til mig. Jeg var fascineret og efter kort tid klippede jeg ud fra hæftet og spillede dukketeater for familien.

Jeg viser lige 3 billeder fra episoden med djævlefiskene. Og selvfølgelig har vi en prinsesse og en skurk som ikke interesserer damen. Men da Tarzan redder hende fra druknedøden og mødet med fiskene, så tror jeg nok at hun bliver lun i betrækket. Der må godt gættes på: "På hvem"? På det sidste billede er prinsesse Leecia vidst klar til næsten hvad som helst - så det er godt at Tarzan kan stå imod. Men det har Hogarth nok fået besked på: Hænderne over dynen så at sige. No hanky-panky.

 




Fandt lige dette eksemplar af Dell # 437 fra ca. nov-dec 1952. Ud over at det er Tarzan's forfatter der her rask væk tager os til Mars, så er forsiden og indholdet tegnet af Jesse Marsh.


Ud over at det selvfølgelig er interessant, så er det for at give et bedre indblik i tegneren Jesse Marsh's univers. Selv om han ikke er en Hogarth eller en af de andre store kanoner, så har han dog visse kvaliteter. Dette blad er ikke så ringe endda.
Som det måske bemærkes, så har det været til salg i danske kiosker: Pris 60 øre. Men det var heller ikke noget ringe beløb dengang. Og hvad kostede en biografbillet? Vel et par kroner.
Ja, det er længe siden. Og dog er det kun ca. 60 år.
Prisen stemplet på forsiden er irriterende - men her er det dog nogenlunde diskret. Andre gange var det meget værre og med større stempel. Det er ligeså irriterende som de stregkoder man i dag absolut skal placere på forsiden af et blad. 





Jeg har også lige købt DVD'en med John Carter Of Mars men har endnu ikke fået tid til at se den. Den har jo ikke fået gode anmeldelser, så det er rimeligvis en god rettesnor for mig. Det plejer nemlig som regel at være film jeg kan li'. Glimrende anmeldelser er mange gange højpandet underholdning hvor du næsten skal have gennemgået en eller høj uddannelse for at nyde sagerne. Nej, o.k. - det er mere min humor. Men ellers er der  noget om snakken. Kan ske at jeg er for primitiv, haha. Jeg kan godt nyde en film uden at lede efter fejl hele tiden. Og sluge urimeligheder det går også an. I gamle dage sagde man, at en Disney film kan man ikke gå fejl af. Sådan er det vel ikke helt i dag.

 Axel Mathiesen var en glimrende illustrator og jeg nyder hans forsider. Dog "Tarzan Og Opars Juveler" er en jeg ikke er så begejstret for.


4 billeder , alle bogomslag fra Ace Books:

Roy Krenkel - At The Earth Core
Roy Krenkel - The Cave Girl
Frank Frazetta - The Moon Maid
Roy Krenkel - The Land Of Hidden Men



   







   


Et nyt scan, 26. april

 Kunstneren er vidst Sterne Stevens.






Ja, så faldt jeg lige over en ny dansk E.R. Burroughs bog: Junglepigen. Året er 1950.
Den har dog ikke noget med Tarzan at gøre og er så vidt jeg kan se voldsomt beskåret - ca 50%. Jeg går ud fra amerikanske bog som har det dobbelte antal sider. Men det er vel det igen med at den skal være børnevenlig. Som  Casper Nielsens Forlag siger: Bogen er lige spændende, hvadenten den læses af drenge eller piger. Så er det sagt!


Bogen fra den korrekt oversatte titel The Jungle Girl kendes  også under titlen "The Land Of Hidden Men" (ref.: cover sendt med Roy Krenkel art).
Ellers har Casper Nielsens Forlag vidst også udgivet 2 deciderede Tarzan Bøger. En er annonceret som værende Tarzan I Junglekrig. Om jeg haver disse på dansk må så tiden vise.
Hvem der har begået forsiden véd jeg ikke. Den ser godt nok lidt Hogarthsk ud, men jeg tvivler alligevel. Må tage professorbrillerne på en dag ved lejlighed.

Og nu vi er ved det:
Det er jo sjovt at kigge i bakspelet. I filmens verden skete der jo det at Tarzan og Jane levede i synd i junglen. Og det kan / kunne man jo ikke i Hollywood. Derfor gjorde de selvfølgelig ikke det frække og fik som følge heraf heller ingen børn. Så vupti blev drengen Boy på et tidspunkt adopteret. Ja, ja. Spændende udvikling. Det er ham der senere også er kendt som Bomba, The Jungle Boy.

Med Bo Derek som Jane trådte Tarzan vidst ind i den voksne verden godt hjulpet af John Derek. Af nogle kaldte John for dirty old man kan vel ikke komme som nogen overraskelse:  Alderforskellen ved mødet mellem Bo  og John Derek gjorde, at man vel kan kalde Bo Derek for kuvøseguf i forhold til ham. Mig bekendt var han vidst skuespiller inden han slog sig ned som fotograf med speciale i Bo Derek, haha.  Og efter en gang Hollywood make-over så var hun klar til både Playboy og filmen om Tarzan. Og selvfølgelig andre sexy roller.

Billede 2 viser vidst: Me Tarzan - you jane? Her spilles Tarzan af Miles O'Keeffe. Men det er sgu Jane vi vil se!
Om hun i starten var en lille grå mus vides ikke. Men lidt hexerei og udstilling af ynder gjorde hende godt nok til noget specielt. Der var f.eks. også en grund til at Ursula Andress fik tilnavnet Ursula Undress. Ingen grund til at skjule hvilke fortrin man har fra naturens side. Og dengang var plastic padding vidst ikke rigtig kommet på mode.


For lige at runde Tarzan af for denne gang: Da jeg hørte om at Christopher Lambert skulle spille Tarzan i nyindspilning af filmen, så lignede jeg vidst godt nok et stort spørgsmålstegn. Han er just ikke hvad jeg forstår ved en Tarzan-figur. Ligesom da jeg så at Edmond Dantes i Greven Af Monte Cristo skulle spilles af Gérard Depardieu. En decideret anti-helt. Min mening of course. Men modsat Lambert, så fandt Depardieu ikke nåde for mine smagsløg.

Nå, filmen hed da heller ikke noget med Tarzan, men mere passende Greystoke: The Legend Of Tarzan. Fordi vi er væk fra det sædvanlige Hollywood'ske.
Jeg så filmen og blev utroligt overrasket på plussiden. Der er jo godt nok tale om begyndelsen på Tarzan figuren ifølge bogen, men der er så meget desto mere: Det er faktisk et fabel: At Tarzan møder civilicationen er et chok. Han finder ud af at civilisationen faktisk kan være mere vild end selv det mørkeste Afrika. Han vender ryggen til sin herkomst og tager tilbage til en skøn natur med vandfald og regnbuer og jungle ledsaget af pragtfuld musik. Og Jane der har fulgt ham derned er vidst kun ude på at han skal blive lykkelig når han igen bliver "sat ud i naturen". Men mon ikke at hun folder paraplyen sammen og beslutter sig for at blive med ham?
Andy MacDowell spillede Jane og hun er jo også en yndig sag. Og fotograferingen var super.

30.04.2013:


Danske John Carter blad er ikke just noget jeg har købt. Dels fordi tryk og måske manglende farver gjorde det uinteressant. Endelig var kunstneren måske en jeg ikke rigtig gad samle på. Trods alt købte jeg ikke alting. Men det ligner noget fra DC comics som vidst var de eneste der udgav andet en Tarzan hefterne. Men kvaliteten som du siger var mange gange langt fra det som jeg gerne vil have. Så uanset hvad det er, så kan jeg godt sige nej hvis jeg finder kvaliteten for ringe. Der sidder stadig en Hogarth i mig og andre med de store kvaliteter. Lad mig se, så skal jeg fortælle om det falder i smag - afviser intet på forhånd.

Men mon ikke jeg trods alt finder nogle gamle DC comics med Burroughs' figurer. Jeg har dem i erindringen. Bl.a. Joe Kubert som også tegnede Tarzan. Han var ellers meste kendt for tidligere at tegne krigsliderlige forsider til DC.

Comics var også en industri i gamle dage, så hvorfor synes jeg så at de nye kunstnere i dag er langt, langt fra de gamle mestre?

Din viste bog Tarzan I Junglekrig siger mig et eller andet. Enten har jeg set bogen før eller også har jeg den. Og omslaget er ikke så ringe endda. Men jeg har set deciderede elendige forsider på bøger. Både danske men også amerikanske. Hvor Tarzan ligner en vanskabning - det var vidst i en dansk udgivelse. Men det er noget jeg glemmer lynhurtigt idet jeg ikke kan bruge tid eller penge på sådanne publikationer. Men generelt vil jeg helst have originalpublikationer hvis de er gode nok.


Som vi talte om, så blev Jesse Marsh utoligt dårlig i Dell comics sidste tid. Da de overgik til Gold Key comics så trådte Russ Manning til og startede med faktisk at følge bøgerne ganske nøje. Det var guf! En dag skal jeg vise dem frem ifald du ikke kender dem. Men tror nu nok Williams Forlag også har udgivet.
Ja, som sagt har jeg meget, men de små hjerneduske er ikke hvad de var engang. 
Men som rettesnor så købte jeg kun hvad jeg syntes var godt håndværk. Ét er selve bogen, noget andet er omslag eller forside der skal sælge varen. Det er en af mine kæpheste.

Denne gang vedlægger jeg 3 scan. Første er J. Allen St John - en af de første kunstnere der illustrerede Burrough's romaner. Det er sjovt at sammenligne forskellige kunstneres opfattelser af en bestemt bog. Her kan sammenlignes med den tilsendte Frazetta der jo er lidt mere sexy. Men ellers kunne man også godt i gamle dage bevæge sig på censurens knivsæg. For nogle blev det endog en sport.

2. scan er bagsiden til Dell Tarzan comic hvor vi har Jesse Marsh på banen. Ellers var det mange gange afrikanske dyr der prydede bagsiden. Ikke fotograferet on location, men fra zoologisk museum.

3. scan er engelsk udgave af Thuvia, Maid Of Mars. Igen sjovt at sammenligne med andre værker. Men mange gange brugte englænderne de amerikanske forsider selv om de da har egne dygtige kunstnere.




3. maj 2013:


Billede 1  er en vanskabt Tarzan fra Casper Nielsens Forlag. Hvem der har tegnet ham véd jeg ikke, men det er vidst bedst at glemme vedkommende.



Billede 2:   Så er der noget mere maskulint over Dell's # 62 tegneserieudgave af Tarzan. Flot malet forside af Moe Gollub. Mange forsider til Dell's tegneserier var i øvrigt malede forsider.


Billede 3:  Et billede hvor Tarzan alias Johnny Weismuller fanger en havfrue. Eller er det en lækker sild som de siger nu om stunder? Men Linda Christian er det. Hvem der dog har opfundet det nedsættende og rædsomme ord "sild" om kvinder véd jeg ikke, men her er der  noget for ligestillingsrådet at tage fat på. Mig bekendt begynder fisk at lugte efter 3 dage. Eller er det racismeparagraffen der skal i anvendelse? Nå, for min skyld kan alle de velpolstrede bengnavende idiotpersoner gøre hvad de vil. Det er "joykillers" uanset hvad.
Så lad os kalde Linda Christian for en lækker havfrue med aparte understel.
De to mest kendte film med Johnny er i min erindring den med havfruerne og så den med leopardpigen.
Efterhånden er alle Tarzan film vel ude på DVD - også dem med Lex Barker. Muligvis ikke med danske undertekster, men dialogen i filmene er jo ikke voldsom og det er vel næppe svært at følge med.


Billede 4:   Prøve på pulp magazine hvor forsiden er Buccaneers Of Venus skrevet af Ottis Adelbert Kline. Rygtet siger at Når Burroughs skrev romaner om Mars så skrev Kline om Venus. Man talte vidst om en Burroughs-Kline krig. Måske et PR stunt - hvem véd? Men Kline har nok ladet sig kraftigt inspirere af Burroughs. Eller hvad? Men begge leverede materiale til amerikanske pulps - dette medie for "underlødig" kiosklitteratur. Men mange senere kendte forfattere startede faktisk deres karriere ved at levere historier til disse pulps. De var nu også spændende. Forsiderne sagde: Køb mig. Ofte var der en kvinde i yderste nød på forsiden. Gerne med tøjet i laser eller det der var bedre, men grundet censur forsøgt skjult med stjerner, bobler, røg eller andet. Med gale professorer og lignende. I dag cult til forhøjede priser.
Ace pocket books har i øvrigt både Burroughs og Kline i deres sortiment.




Billede 5 & 6:  Engelske pocket bøger med 2 Burroughs romaner fra Mars:
A Fighting Man Of Mars
&
The Master Mind Of Mars

     

I min erindring troede jeg at det var Tarzan Og Opars Juveler jeg havde. Det er nok fordi sceneriet på forsiden til Master Mind Of Mars vel godt kan lede tankerne hen i den retning.  

5. maj:


Billede 1 & 2 er en anden Tarzan tegner, nemlig Bob Lubbers. Billederne er fra Uge Revyen # 31 fra 2 august 1955 samt
 # 15 fra 14 april 1953. Tarzan er stadig i discount farver som af en eller anden årsag virker stærkt på mig. Ja, egentlig stærkere end hvis det var helt i farver. Nu har jeg ingen uddannelse udi tryk-kunsten, men jeg tror at der kun er anvendt farverne rød og sort til at fremkalde resultatet. Begge blade er nu overgået til lommeformat - desværre. 1953 bladet er helt igennem i discount farver, hvorimod man i 1955 lod for- og bagside trykke i farver.




Billede 3 er jo: Må jeg præsentere Tarzan familien med far Johnny Weismuller.


Billede 4 er fransk filmplakat til Tarzan Og Leopard Kvinden. Ja, hun er vidst parat til at ridse ham lidt på maven.


Billede 5 er fy, fy. Jane render splitterfornøjet rundt udi junglen. Kunstneren er Rex Mason som leverede Hjemmets Julehæfte i 1945 med mindre hukommelsen holder fridag igen. Som det bemærkes, så er det ikke en stibe som er fremkommet i USA - dertil er den vidst nok for grænseoverskridende. Men tilsyneladende så har den fundet vej til andre aviser der dengang turde - i Frankrig for eksempel.


6. maj 2013:


Ja, det var jo for at spare farve at man kun anvendte 2-farve tryk. Branner's Jules Verne bogforsider samt ganske rigtigt  i nogle af de gamle tegneserier fra tid til anden: Skipper Skræk , Kong Kylie, Serie Bladet og Superman fra 1948-1952 (1953?).  I Skipper Skræk og Kong Kylie var det kun nogle serier, hvorimod Serie Bladet og Superman var fast discount blandet med sort-hvide gengivelser.

Ugeblade sparede også på farverne - ikke kun Uge-Revyen. Men det gør ikke noget. Som sagt er der et eller andet der appellerer til mig. Amerikanerne kunne også spare på farverne i mindre omfang i deres tegneserie-hefter, men ikke så flot fremstillet som det du så i Danmark. Men decideret sort-hvid gengivelse er ikke særlig spændende. Ud over Uge-Revyen som leverede flotte resultater så var Dansk Familieblad også super når de fremstillede Jens Lyn i 2-farve tryk. Og Tempo med Mandrake og Jungle Jim. Og så lige dem jeg ikke kan komme på lige nu. Men smag og behag som de siger. Men selvfølgelig lavet grundet at der skulle spares.
Kom også lige i tanke om Drenge Bladet & Fritiden. 


For lige at runde af, så får I 2  scan af Tarzan udsat for Hogarth. Det siger vidst alt om hvorfor han er blevet kaldt tegneseriens Michelangelo.





Hej!

Jeg véd ikke om dette indslag er interessant og om det måske går lidt ud over visse grænser for hvad portalen vil beskæftige sig med. Det er helt op til jer. Men her er mit opkast til godkendelse eller forkastelse:

Jeg véd ikke om det er interessant at beskæftige sig med ovennævnte forfatter. Sagen er at forfattere påvirker hinanden ligesom musikere påvirker hinanden o.s.v.  og det der er MIG er akkumuleret gennem massevis af indtryk lige fra barndommen og hjemmet, skolen og hvad véd jeg. Og jeg udvikler mig stadig (haha) selv om det nu ikke er så meget mere. Men jeg har da fundet ud af, at vi bliver manipuleret fra vugge til grav af forskellige årsager. Og jeg tror ikke længere på at en kvinde kan være jomfru efter at have født 10 børn. Og selv jomfru Maria med kun een fødsel af den heldige hånd tror jeg desværre heller ikke på.
Men det er en anden historie. Men til sagen:

Niels Meyn har jo ladet sig inspirere af både Jules Verne såvel som H Rider Haggard og ingen nævnt - ingen glemt
Jeg er åbenbart ikke alene om den mening for i hvert fald Horsens Avis har bl.a. følgende at tilføje til en annonce for en anden bog af Meyn, nemlig "Vikingeskibet":
Gang på gang har anmelderne hædret Niels Meyn med prædikatet: "Danmarks Jules Verne" og han giver virkelig ikke sin berømte franske kollega noget efter i opfindsomhed og kombinationsevne og står utvivlsomt som vor betydeligste ungdomsforfatter indenfor sit område. Hver gang man tager en ny bog i hånden af Niels Meyn, undrer man sig over den frodige, uopslidelige fantasi, han lægger for dagen.

Ja, der har vi det igen. I Danmark blev Verne betragtet som børnebogsforfatter ligesom mange andre der tillod sig at krydse visse grænser med lidt for frodig fantasi. Men det er nu fantasi der skaber udvikling. Og med børnebøger havde man jo også mulighed for at censurere og sørge for at indholdet var nærende for små sarte sjæle.

Og dengang betragtede mange voksne science fiction for noget overspændt pjat. Og fantasi var nok mest for små børn idet her vel mest tænkes på eventyr a la Brødrene Grimm, H. C. Andersen og andre.

Men alt er jo i bund og grund forkert. Det er det med horisonten der halter og den har vel for det meste i Dannevang været styret af Janteloven og igen hvad véd jeg.

Men da kloge hoveder har lavet definition på fantasi og science fiction så vil jeg lige her komme med den korte version af disse 2 genrer:
Fantasi er set med videnskabsbriller noget der har meget lille chance for at blive til virkelighed.
Science Fiction er igen set med videnskabsbriller noget der godt kunne blive til virkelighed.

Jeg vedlægger scan af 3 bøger af Meyn som både rummer elementer af Verne og Haggard:
"Paa langfart med "Stormfuglen""
"Den Forsvundne By"

Begge har forsider af Axel Mathiesen og udgivet af Jespersens / Jespersen og Pios Forlag

       

Og så en mere science fiction præget ting der udspiller sig i år 2000(!), nemlig "Tim Ryan i krig mod Mars". For sjov skyld vedlægges også scan af bagsidenoterne. Bogen skrevet under pseudonymet James Morris.
Udgivet på Skandinavisk Bogforlag ca. 1954.
Forside tegnet af Axel Fritze (er ikke sikker på om stavningen er korrekt i dette øjeblik).





23. juni 2013:

Hej!

Jeg har dette indslag som redaktionen måske finder interessant:
Fandt lige Dell Mapback Book # 232 af H.G. Wells: The First Men In The Moon.
Mapback er udtrykket for bagsiden på disse Dell bøger der viser kort som illustrerer lokaliteterne for handlingen. Kunne måske kalde det: "Scene of crime" da de fleste bøger i denne serie var kriminalromaner.

   

Jules Verne skrev jo om Rejsen Til Månen i 1870 og da jeg er mest kendt udi det engelske, så titlen: From The Earth To The Moon og senere Round The Moon. H.G. Wells fik mænd til at gå rundt på selve Månen. Vi skriver 1901.

Med den viden vi har i dag så kan man måske godt grine af urimeligheder og andet, men set med datiden øjne så må det have været utroligt spændende. Mine barneøjne fra dengang var også tryllebundet.
Både i mørket under en filmforestilling og ved at læse datidens bøger og blade. Men filmen kom først idet jeg først skulle læse og skrive.

Hvis jeg var professor så kunne det måske være spændende at skrive om det der regnes for science fiction genrens fædre:
Jules Verne, H.G. Wells & Hugo Gernsback. Sidstnævnte kendt for at søsætte det første science fiction magasin: Amazing Stories i april 1926.

Men denne gang vil jeg ikke lege professor og prøve at lave en afhandling om hvad der kom først: Ægget eller hønen. Som tidligere nævnt så påvirker vi alle hinanden mere eller mindre. Nogle gange er det let at se hvor inspirationen kommer fra. Andre gange er det gætteværk. Og det har jo kun akademisk interesse om nogen overhovedet. Bare at erkende at det er sådan er jo godt nok.

Men ud over at vise den fundne bog af H.G. Wells så vil jeg også lige vise fundne stillbillede som vel er noget fra en af de første rigtige forsøg udi science fiction genren på film:
Raketskib X-M fra 1950 (original titel: Rocketship X-M). Premiere i Danmark i sæson 1951-1952 at dømme ud fra datidens krav: Stempel med Statens Filmdressur (undskyld: Læs censur). Ja, selv filmplakater skulle stemples. Utroligt!


Men til dette første rigtige filmforsøg på at sende mennesker til månen: Besætningen består også af danske Åse Madsen. Her dog kaldt Osa Massen.
Filmen kaldt menneskets første forsøg på at erobre rummet:
Astronauterne (Lloyd Bridges, Osa Massen, John Emery, Noah Beery, Jr., and Hugh O'Brien) sendes afsted for at udforske månen. Grundet tekniske problemer og brændstof-kalkulationer så ender de i stedet for på Mars. På Mars finder de spor af en engang fantastisk civilisation. I tidens ånd erfarer mandskabet at en atomkrig har udslettet det meste af Mars-beboerne. De ligner godt nok til forveksling mennesker som vi kender fra jorden. Og de der er tilbage er endt som en slags huleboere.

Gik budskabet ind? Nå, men under flugten tilbage til Jorden erfarer mandskabet at de ikke vil komme tilbage i live.
Lederen af dette projekt lader sig dog ikke slå ud, men er parat til et nyt forsøg. Det slutter filmen med.
Filmen er i sort/hvid men efter landing på Mars er filmen tinted rødbrun og under den katastrofale tur tilbage til Jorden er filmen tinted grøn. Slutter igen i sort/hvid hvor lederen er parat til et nyt forsøg.
Ja, det kan man vel kalde en form for slut på barndommen for alvor.
Filmen Raketskib X-M kæmpede med en anden film om at komme først på markedet: Nemlig Destination Moon. Sidstnævnte kom også som tegneserie og kunne fås i datidens velassorterede kiosker.
På engelsk altså. Men dengang bugnede kioskerne af amerikanske tegneserier. De lå i kæmpebunker på disken. Sjovt at tænke at et land som England ikke havde denne import.

Det var en ordentlig mundfuld. Vedlægger scan af:
1. Biograf billede fra filmen Raketskib X-M. Astronauterne briefes om projektet.
2-4. Plakater fra filmen. Den danske plakat er tegnet af Kurt Wenzel.
5-6. Dell pocket bog # 232 med tilhørende bagside visende plan over månen.

   


Om Haggard(?)filmatisering


Jeg véd ikke hvorfor, men kom pludselig i tanke om en anden Haggard filmatisering af "Kong Salomons Miner". Jeg véd også, at jeg har programmet et eller andet sted.
Men ved at rumstere lidt på nettet og i hjernemassen så fandt jeg ud af at ( så vidt jeg kan se)  denne udgave ikke er nævnt. Men:
Det drejer sig om en 1959 filmatisering som dog har titlen "Watusi" og på dansk "Helvedes Huler" idet den er tænkt som fortsættelsen af Kong Salomons Miner.
Vi har sønnen Harry Quartermain og dejligheden som jo skal tilsættes spilles af Taina Elg.
Så hvor Haggard ophører og pengemaskinen kommer ind, det véd jeg ikke.


24. juni 2013
Hej!

Kendte den kun ud fra hukommelsen som Helvedes Huler. Sjovt at man lige kommer på dette.
Vedhæfter scan af filmplakaten der så vidt huskes ligner filmprogrammet, bortset fra at man her kun opererer med én farve. 
Så vidt jeg også har fundet ud af, så er den muligvis udsendt på DVD som The Quest For King Solomon's Mines. Jeg har dog ikke fundet den. Derimod fandt jeg disse 2 som tydeligt tilkendegiver at denne King Solomon var højt elsket. Det er jo nok det med gysser igen. Nej. det er vidst et faktum, haha.





Men fandt disse: 
1. The Librarian II: Return To King Solomon's Mines   (2006)
2. Maciste In King Solomon's Mines   (1964). Maciste er Italiensk bøfkage før Arnold Schwarzenegger. Maciste er italienernes svar på Hercules, Goliath & Samson. En sådan italiensk film ville  udenfor Italien blive benævnt med navnene på et af de 3 nævnte muskelbundter.

Jeg tror at man gennemgående skal glemme bøgerne når man går ind og ser en film der hævdes bygget på en specifik roman. Min erfaring er, at man let bliver (dybt) skuffet. O.k., det er et andet medie og visse ting er det umuligt at få med: Det kunne være tankevirksomhed og lignende. Men jeg véd ikke rigtig hvad jeg kan sige. Gennemgående så tror jeg nok at jeg mest er blevet skuffet når jeg prøver at sammenligne bog/film. Prøver også at filosofere over om jeg ville have det anderledes hvis jeg så en film først og så læste bogen bagefter.

Men dags dato er jeg nok mest blevet skuffet hvis jeg prøver at sammenligne de 2 medier. Derfor prøver jeg nok gennemgående at frigøre mig fra en sammenligning for bedre at kunne nyde oplevelsen. Det er dog ikke altid let - specielt hvis du skal anstrenge dig for  at fange de lyse stunder. 
Men gennemgående er jeg nok et utroligt taknemmeligt offer.

Alt for ofte i dagens uorden så prøver man at malke en succes indtil det begynder at blive pinligt. Sådan ud fra hukommeren så har der vidst ikke været mere end 1 stk fortsættelse af en succes der har kunnet retfærdiggøres. Min mening naturligvis. Lidt anderledes kan det være hvis man på et senere tidspunkt laver en remake og det er en instruktør der formår at løfte opgaven. Er set både plus/minus. Og fordi man nu råder over computerteknologi der kan lave de mest utrolige ting, så mener jeg, at historien og persontegningen er det væsentligste.

Men nutidens løsning synes at være action og stort set kun action. Og mange penge hurtigt.

27.06.13

Hej!


Igen et lille indspark.
Ja, mon ikke John Wyndham har ladet sig inspirere af Jules Verne da han skrev "The Secret People" i 1935.
Men igen det er jo kun af akademisk interesse. John Wyndham skrev denne roman i 1935 under pseudonym John Beynon.
Den foregår i 1964 (!) hvor en nødlanding med raketfly i Sahara suger et par under jorden for at møde en civilisation af pygmæer.
Ja, dengang kunne alt ske. Viste scan er af Frank Frazetta og fra pocket book udgaven på det også hedengangne forlag Lancer Books. Lancer Books eksisterede i 12 år og udgav mest bøger udi science fiction og fantasy.


John Wyndham mest kendt af mig for romanen "Da Trifidderne Kom" (original: Day Of The Triffids eller Revolt Of The Triffids) der kom som en af de første danske kioskromaner i science fiction genren, nemlig  Fremtidsromanen (søsat sidst i 1950erne). Jeg viser omslag til den amerikanske pocket book udgave af samme under titlen "Revolt Of The Triffids". Cover er af Earle Bergey - også en af de gamle mestre.


Som tidligere nævnt så var Danmark vidst ikke rigtig moden til denne form for litteratur.  Andre serier fra omtrent samtidig, nemlig  Planetbøgerne og Planet-magasinet havde også forholdsvis kort levetid. Udgivet på forlaget Skrifola. Og tænk: Kort tid efter at man opgav at udgive disse bøger, så kunne restoplag købes i Rønberg Legetøj i Store Kongensgade i København. Denne legetøjsbutik eksisterer heller ikke mere. Men måske siger det lidt om at bøgerne nok mest var møntet på et mere ungdommeligt publikum!  Helt uretfærdigt.

Winthers Forlag søsatte også en gang fremtidsromaner omtrent samtidig ved navn Rumfart. Det var også med forholdsvis kort levetid.
Forsiderne var spændende nok i sig selv - min mening. Altså med at appelere til købetrangen.

Senere prøvede Stig Vendelkær at puste liv i genren igen og tilsyneladende med lidt mere held, idet genren eksisterede fra slutningen af 1960erne til midt i 1970erne. Men personligt brød jeg mig ikke meget om forsiderne. Som at gå fra noget klassisk til avantgarde. Men smag og behag. Titlerne var dog absolut førsteklasses.
Stig Vendelkær mest kendt for at starte noget klassisk og erotisk. Navnlig erotisk så vidt jeg husker. Mon ikke det var omkring det tidspunkt hvor censuren fik en blodtud og dyden gik amok.

Måske startede Stig Vendelkær også science fiction bøgerne samtidig med at den første science fiction film med succes havde premiere i Rialto Biografen på Frederiksberg: Nemlig "A Space Odyssey 2001". På dansk "Rumrejsen År 2001".
Men det er jo også på det tidspunkt hvor der for alvor er ved at ske noget med rumfarten. Senere kom så filmen "Star Wars" hvor både voksne og ungdom srømmede i biografen. Nu var science fiction genren for alvor slået igennem i Danmark! Og året er 1977.

28.juni 2013.

Personligt så synes jeg at fantasi & science fiction - og hvad vi ellers skal kalde det - er en gang lækker stuvning lavet af en masse mere eller mindre gode ingredienser. Og min fantasi har altid været løssluppen og ikke været bange for at tage på vandring. Det er det som Tove Ditlevsen skrev om: Der bor en lille dreng indeni mig som ikke vil dø, haha. O.k. det var selvfølgelig pige, men jeg kan godt lide denne lille omskrivning. Og jo mere åben og modtagelig du er, jo rigere liv vil du have/få.

Måske er det fordi jeg er lidt ud af kunstnerfamilie at der roterer så mange ting rundt i mit univers.


Med hensyn til filmatiseringer af Haggard og Verne's bøger, så er det jo ikke altid med lige heldigt resultat. Men som tidligere nævnt, så er jeg gennemgående meget afslappet og ukritisk for bedre at nyde det der bliver serveret. Så at bruge mig som anmelder eller kritiker det er nok ikke en god ide, da jeg er tilbøjelig til at overse urimeligheder og fejl. Brogede kulisser og skønjomfruer går lige ind.  Ikke kræsen: Husk at spise op. 

Jeg må indrømme at jeg godt kan lide disse billige italienske film fra 60'erne med diverse bøfkager og forførende kvinder. Det tyskerne kalder for sværd- & sandalfilm. Har altid været fascineret af pyramiderne, kolossen på Rhodos og Atlantis og jeg-skal-komme-efter-dig.


Da der sker noget hele tiden selv om det ikke just går hurtigt, så vil jeg lige forære dig et par scan af disse kioskromaner. Det er afskårne forsider som jeg lige fandt frem. Men senere købte jeg dem igen da jeg fik lidt mere plads. Og det var just i Rønberg Legetøj hvad angår Skrifola.

   


     


Og jeg fandt sørme også Trifitterne som de blev kaldt på dansk. Så nu har du alle kioskromanerne på ét bræt:
Planetbøgerne
Fremtidsromanen
Planet-Magasinet

Forsiderne er af den i Italien bosatte tysker Kurt Kaiser også kaldt Caesar. Han var MEGET påvirket af sine amerikanske kolleger. Men dog helt sin egen og meget kompetent.
Og så har vi også scan af "Rumfart" fra Winthers Forlag. Her er forsiden lånt af Ace Books og kunstneren er Ed Valigursky.

30. juni 2013:

Hej!

Det slog mig lige, at det kan lade sig gøre at lave mere end én fortsættelse af en filmsucces. 
Men den filmatisering jeg kom i tanke om er:  "Tilbage Til Fremtiden" (Back To The Future). Her kom der hele 3 film men så heller ikke flere. Og det er glædeligt at man stopper her, fordi jeg tror næppe man kan malke historien mere. Også fordi den lidt forvirrede professor eller Ole Opfinder i tredie film pludselig finder kærligheden i skolelæreren Mary Steenburgen. De får også 2 børn som lige bliver præsenteret for vor hovedperson eller "helt" om jeg så må sige. Og navnene på disse 2 børn er Jules & Verne, haha. Virkelig 3 fornøjelige film om tidsrejser. Den første hvor vor "helt" Michael J. Fox bliver sendt tilbage i tiden for at peppe sin far lidt op men hvor hans mor bliver lun på ham i stedet. Og ikke hans kommende far. En virkelig sjov og underholdende film udi tidsrejser.


Noveller og romaner om tidsrejser har altid fascineret mig lige siden H.G. Wells skrev om tidsmaskinen. Tænk at kunne rejse frem og tilbage - navnlig tilbage for at oplever ting som har fundet sted. Fremtiden er jo ikke skrevet endnu, eller?
Nej, dette har virkelig interesseret mig. Og det er de mest utrolige måder at dette tema kan præsenteres på. Lige fra den gamle kone der dukker op ved en reception og trykker en mønt i hånden på hovedpersonen og siger: "Kom tilbage til mig". Wow!  Behøver jeg fortsætte?

Men tilfældigvis så var det i kioskromanerne at jeg først lærte om dette. Det var Ray Bradbury som blev introduceret både i serien Fremtidsromanen såvel som i Planetbøgerne. Han blev tiljublet i bagsidenoterne og med rette. Det var simpelthen noget nyt og andet, både på den ene og anden måde. Kan nævne det første nummer i Fremtidsromanen kaldet "Krøniker Fra Mars" og det første nummer i Planetbøgerne med "Den Illustrerede Mand". Også her en samling noveller, men bundet sammen af vor persons møde med en illustreret mand. En mand tatoveret af en troldkvinde og hvor hans tatoveringer kommer til live i lejrbålets lys og leverer den ene lækre novelle efter den anden. Bl.a. "Savannen", "A/S Dukkeleg" og "Ræven I Skoven". Sidsnævnte er med tidsmaskine hvor vor hovedperson flygter fra fremtiden og søger at gemme sig i nutiden under festligheder eller karneval - jeg husker ikke dette så nøje. Og med A/S Dukkeleg så kommer jeg til at tænke lidt på den fremragende svenske serie som blev bragt i DR for ikke så længe siden i 10 afsnit under titlen "Ægte Mennesker". Den kan dog ikke direkte sammenlignes med Bradbury. Derimod har også svenskerne tidligere tv filmatiseret "Savannen" og jeg blev dengang utrolig imponeret og forbløffet over resultatet, idet jeg ikke havde troet at den kunne laves så flot  - og så leveret på svensk.

Amerikanerne har også filmatiseret "Den Illustrerede Mand" men kun 3 noveller rummes i filmen.
Men efter Fremtidsromanens # 1 så fulgte # 2 med en novellesamling af vor egen Ray Bradbury, nemlig Niels E. Nielsen. Imponerende.
Begræder stadig at danskerne på det tidspunkt ikke rigtig var minded for denne litteratur.

Efterfølgende er science fiction genren slået igennem og selv bøger på lærerseminariet fik (får?) lov at rumme science fiction. Man begynder også at dele genren op i utopi, dystopi og alle de andre muligher. Husker at min søster læste til lærer og jeg så tilfældigvis en kendt forfatter som jeg havde stiftet bekendtskab med i det amerikanske " The Magazine Of Fantasy & Science Fiction" i 1959. Forfatteren var Daniel Keyes og det startede ud som en short story men blev senere til en roman: "Flowers For Algernon".  Algernon er en laboratorie mus som bliver udsat for hjernekirurgi for at forøge dens intelligens på kunstig vis. Historien fortælles i dagbogsform for at lave fremskridts-rapport af vor retarderede hovedperson Charlie Gordon - det første menneske udsat for denne operation. 
Operationen lykkedes over al forventning og han bliver super intelligent. Men han bliver også så intelligent at han kan forudse at han vil ende tilbage som den han var: Tilbagestående og legende med de andre børn på legepladsen.

Og selvfølgelig rørte den ved mange forskellige etiske og moralske temaer. Ja visse biblioteker i USA og Canada fjernede den fra hylderne - men det kan vel egentlig ikke undre sådan en som mig og dig.
Men kan varmt anbefales og den er også blevet filmatiseret under titlen "Charlie" med Cliff Robertson og Claire Bloom.

Ja, jeg kan stadig blive ved som et Duracell batteri, men vil slutte nu ved lige at vise et scan af den udgivne DVD om turen tilbage til fremtiden # 3 samt smagsprøve på et amerikansk fantasy/science fiction magasin: Avon Fantasy Reader # 7 der rummer både den gule fare ved Fu Manchu's "far" Sax Rohmer, såvel som andre kendte forfattere. Også Ray Bradbury skrev til dette amerikanske kioskmagasin.


Men mange kendte krimiforfattere skrev også science fiction og fantasy romaner og noveller.
&
mange kendte science fiction og fantasy forfattere skrev også om andet end lige disse genrer.

2. juli 2013:

Hej igen.


Jeg vil jo godt prøve at gøre det interessant. Men ét er hvad du selv synes er godt, noget andet hvad andre eventuelt mener. Men o.k. vi er vel på portalen mere eller mindre fascineret af disse forfattere som glædede os da det var normalt at læse. Ja, dengang var der ikke så mange tilbud. Omvendt så var der noget andet og værdifuldt som jeg ikke synes eksisterer mere - og jeg skal nok lade være med at begynde at remse op.

Der findes mange bøger og film om mennesker der udsættes for et eller andet - gerne med grufulde resultater. Det sælger jo billetter. 
Men der sker stadig ting som gerne skulle dysses ned. Så for øvrigt i går på DR2 filmen The Constant Gardener som jo har lidt med dette at gøre. Fra Afrika hvor forsøgsobjekterne ikke er så dyre og kan give medicinalindustrien nogle billige muligheder for at afprøve ting.

Jeg har også set filmen om manden der blev mindre. Så vidt jeg husker så var det en atomtåge eller lignende der fik ham til at krympe.
Jeg tror nok jeg har set de fleste af disse film hvis de ellers var tilladt for børn. Eller var jeg blevet voksen?
Der var jo også "Fluen" og selvfølgelig en fortsættelse "Fluen Vender Tilbage" med gyserkongen Vincent Price. Og apropos denne film så blev den flot genindspillet i farver med Jeff Goldblum. Og også med en fortsættelse! Men o.k. teknikken der er til rådighed er jo også blevet mange gange bedre siden den første film blev lavet i sort/hvid.

Jeg véd ikke hvor vovede alle disse forsider egentlig var set med nutidens øjne hvor du bliver udsat for lidt af hvert. Jeg vil sige at datidens illustrationer var pikante men næppe vulgære. Hvem var det af fortidens kulturpersoner der sagde at nøgenhed gør nøgenhed kedsommelig og at det er mere erotisk hvis du skal bruge din (snavsede) fantasi. Var det Poul Henningsen eller Ove Brusendorff eller en af de andre?


Idag har jeg ikke forfattet noget særligt, men vedlægger nogle scan:
Billede 1+2 er jo historie fra den kolde krig. De allierede er jo klar til at tabe underkæben da denne mand kommer gående imod dem fra den sovjetiske zone. En arm er metal og hvor hovedet skulle være er der en metalkuppel. På en måde virker han truende og uden træk (ja det tror da pokker!). Men denne groteske figur er en savnet videnskabsmand som bliver returneret. Videnskabsmanden som kendte hemmeligheden om det mest frygtelige våben som endnu var opfundet. Eller er det virkelig den forsvundne videnskabsmand der kommer tilbage?


   

     
Scan 1: Forsiden til pocket bogen er af Robert V. Engel
Scan 2: Kelly Freas der i magasinet Fantastic Universe laver forsiden og giver sit bidrag til denne historie.
Scan 3: Et af de game pulps: Fantastic Adventures hvor forsiden er af Robert Gibson Jones. Pikant så absolut.
Scan 4: Et andet af disse gamle pulps: Fantastic Novels. Lækker forside af Lawrence Sterne Stevens.

3. juli 2013:

Det er ikke fordi jeg har noget særligt at bringe i dag, men jeg vil  lige for sjov skyld fortælle om denne film der også eksisterer som DVD: "Nazis At The Center Of The Earth".
Ja, det kan vel ikke nægtes at Verne til stadighed inspirerer.
Filmen er rørende billig, nemlig  29,95 Kr.


Så køb den før din allierede.

Pulp magazine " Sinister Stories" som viser hvornår man kørte helt ud til stregen. Ja, forsiden er vel inspireret af "Vokskabinettet" der findes i mange afskygninger. Til almen fornøjelse så vedlægger jeg også scan fra filmen med gyserkongen Vincent Price. Den kom oprindelig i 3D, men uanset hvad, så var jeg ikke gammel nok til at se denne film. Måtte dog gerne se musketerfilmen "Manden Med Jernmasken". Men denne film der var meget tilladt for børn gav mig astmatiske anfald i lang tid efter. Har senere fundet ud af, at utallige forbudte film for børn næppe ville have rørt mig. Så hvem kan skue ind i et barnesind?

     

14. august 2013:

Ikke fordi at der er sket meget i den forgangne tid ud over at man prøver at nyde det gode sommervejr.
Men da jeg stadig er nysgerrig, så måtte jeg lige finde ud af hvad det var som jordens midtpunkt gemte der kunne interessere Nazi Spumatzi. Så jeg investerede de 29.95 kr i DVD'en for at få svaret. Var det Den Hellige Gral, Pagtens Ark, Det Forsvundne Atlantis eller Onkel Dolle genoplivet fra de døde?



Nu kan jeg røbe det:
Det er Dr. Mengele der lever og som hundredvis af mil inde i jordens indre har skabt en rådnende zombiehær af resterne fra Det Tredie Rige. Med hjælp fra en gruppe kidnappede forskere planlægger de at rejse sig igen for at skabe frygt i menneskeheden. Så hvem kan stoppe truslen fra jordens indre?  (Iflg. bagsidenoterne).

     


Så det er vel mere en horror og splatterfilm end noget andet. Har lige modtaget den med posten, så aftenen byder vel på lidt hjemlig uhygge.
Ja, utallige horror film er lavet om denne periode lige fra bevarelse af Hitler's hjerne osv osv.
Og perioden kunne levere stof til utallige mandeblade og tegneserier og film og er stadig leveringsdygtig hvorsomhelst og nårsomhelst.
Her viser jeg også lige en originaltegning til forsiden af et af utallige mandemagasiner, nemlig  Men's Book. Som det måske kan fornemmes, så er der de grimme drenge og unge kvinder i yderste nød. Vel at sammenligne med det hedengangne danske Ugens Rapport selv om de amerikanske magasiner mere bekendte sig til fiktion end ugens sensation. Men sex var der og action det var der også. Og yes we can.

Mvh
Per

23. juni 2014.

Om En Verdensomsejling under havet.

Hej!

Så har jeg igen fundet ting.
Denne gang er det En Verdensomsejling Under Havet i 2 bind. Det er i serien store fortællere udgivet af Lademann's Forlagsaktieselskab 1980 i venlig forståelse med Hernovs Forlag.

     

Denne udgivelse er oversat af Ella Willy Nielsen og i uforkortet udgave med samtlige originaludgavens illustrationer af Neuville og Riou.
Lademann gjorde meget for almindelig udbredelse af klassikere m.m. Men i visse af disse bogudgivelser så forfaldt oversætteren til en vis form for modernisering af sprogbruget. Og det er noget man skal afholde sig fra uanset de gode intentioner.
Bøgerne er i fin fin form, men smudsomslaget er, ja, smudsigt. Men så længe man kan finde billederne fra omslaget inde i bogen så gør det ikke så meget, selv om jeg da godt vil have så velholdte eksemplarer som muligt.
....
Selv så jeg Walt Disney's filmatisering ved premieren i World Cinema. Og det var noget der gik lige ind i drengesindet. Og min helt var kaptajn Nemo mesterligt spillet af James Mason. Nej, han spillede ikke kaptajn Nemo. Han var kaptajn Nemo. Og helten som skulle være harpunisten Kirk Douglas fandt jeg var "a pain-in-the-ass".
Og Nautilus var et vidunder af en undervandsbåd. Og dykkerdragterne også vidunderligt fantasifulde. For en gangs skyld savnede jeg ikke spindesiden i filmen.
Sikkert samme år kom bogen med billeder fra filmen og den ønskede jeg mig selvfølgelig til Jul. Og jeg fik den! Så et eller andet sted på mit lager venter denne udgave.
Husker også at DR TV udsendte flere afsnit af tilblivelsen af denne film. Meget, meget interessant. Der er nutildags langt imellem snapsene i DR. Men måske er det kun fordi at på det tidspunkt så var fjernsynet kun lige begyndt at gøre sin entre og set med drengeøjne så var det jo ren magi.
Og medens vi nu taler om denne film som jeg i hukommeren ville have skulle have haft premiere i 1954, så har jeg via internettet fået at vide at filmen faktisk havde premiere i oktober 1955. Så begynder vi at kunne placere tingene. Jeg kom nemlig også pludselig i tanke om at på Bakken havde man et telt hvor du kunne komme under vandet med kapajn Nemo og opleve havets vidundere. Ud over at jeg pludselig kom i tanke om dette, så var jeg også i tvivl om det var i sommeren 1954 eller sommeren 1955. Men nu har jeg ligesom fået bekræftet at det må have været i sommeren 1956. Er det noget I kan fortælle mere om? Jeg må have været 12 år på det tidspunkt og efter at have set filmen så forventede jeg mig nok lidt for meget. Erindrer at jeg blev lidt skuffet. Men hvad kan man forvente? Efter filmen så havde jeg nok sat næsen op efter for meget. Men Bakken er jo gøgl og andet og det kan et drengesind nok ikke rigtig forstå. Ligesom at se skelettet af en ung pige på 16 år, haha. Og giffen gaffen guffen.


Men jeg finder mange - i mine  øjne - spændende ting. Men jeg formoder, at vi gerne skal nærme os noget der på en eller anden led kan henføres til Verne og Haggard.

Det var så alt for i dag. Fortsat god søndag.  Per

26. juni 2014.  Rejsen til jordens indre o.a.

Hej!

I dag fandt jeg så James Mason i Rejsen til Jordens Indre fra 1959, eller som den hedder på tysk: Die Reise Zum Mittelpunkt Der Erde.
Denne DVD kan heldigvis også slås over til at fremvise den originale engelske version. Men besætningen er jo den kendte: James Mason som professoren der lader sig lokke ned i dybet, forført af enken Arlene Dahl ( aka: Carla Göteborg, haha).  Studenten Pat Boone drager med, men har så vidt jeg erindrer det, først lige sunget en sang og sagt behørigt farvel til sweetheart Diane Baker. Og islændingen Hans og hans gås Gertrud er også med. Ja, ja, historien er jo kendt og er den gode gamle filmede version. En klassiker må man vel konstatere set med nutidens briller.






30.06.14


 Kom også lige i tanke om Disney's film Dragonslayer fra 1981 som jeg også har et eller andet sted. Flot og meget interessant film om ofring af ungmø - ikke til King Kong, men en fæl drage. Der er selvfølgelig også en ungersvend der finder at det er spild af godt kød. Han må derfor frelse hende til sig selv. Lykkes det? Det lykkedes i hvert fald mig at finde tegeneserie om filmen. Og denne tegneserie har jeg også et eller andet sted. Det havde jeg også glemt.


Lige nu er jeg mest i gang med at registrere mine DVD'ere. Men jeg får bekræftet, at hukommeren ikke er hvad den var. Indtil nu ikke mere Verne eller Haggard, selv om jeg véd at det kommer.
 
Som sagt fandt jeg Robin Hood af Disney i går. I dag fandt jeg en nyindspilning af King Kong. Og i går var jeg til mini loppemarked i byen. Her fik jeg suppleret med nogle DVD'ere, men ingen interessante bøger eller andet. Men pludselig er det der. Men det gør nu ikke noget at der er en lille pause. Bedre at jeg får registreret hvad jeg har inden jeg foretager yderligere investeringer.
Vender forhåbentlig snart tilbage med guf. Men jeg vedlægger også lige et billede fra tegneserien Dragos (aka Mandrake) fra ugebladet Tempo i 1953. Bladet må være supplement. Fundet sammen med andre mystiske ting. Det er også en tegneseriefigur som jeg var / er meget begejstret for. Ikke blot på grund af tegningerne, men også historierne. Ja, du kan vel godt fornemme at det ikke er almindelige hverdagsproblemer der bringes her.

mvh
Per

02.07.14

Hej!

Har lige tygget mig igennem endnu en kasse med DVD'ere. Måske er der noget du også finder interessant. I hvert fald så er det bl.a. følgende:

Den klassiske King Kong film fra 1933 som i øvrigt betragtes som den bedste til trods for at senere udgaver havde mere teknik til rådighed.

   
Filmen fik mest positive, men også visse negative anmeldelser ved premieren. Ved en prøveforevisning fik en scene meget voldsomme reaktioner fra publikum, og den blev klippet ud. Merian C. Cooper, der både var instruktør og producer, hævdede ganske vist, at beskæringen skete for at holde filmens tempo. Men for datiden var filmen problematisk, dels på grund af scener, hvor mennesker ædes af dyr, dels på grund af scener, hvor Kong piller Anns tøj af hende (hun beholder dog under alle omstændigheder de centrale klædningsstykker på). Disse scener blev i forskellige tilfælde skåret ud af censuren, men i 1976 blev en udgave udsendt, hvor de fleste af de bortskårne scener var genindsat. I øvrigt er alt dette omtalt i bog om netop King Kong. Den venter også på at blive gravet frem.
I øvrigt havde Fay Wray en let gennemsigtig bluse på, så der er ikke noget at sige til at King Kong blev interesseret. Gad vide om denne film frembragte Donkey Kong som jeg erindrer var et computerspil fra Nintendo engang i 80'erne.
Spekulerer også på, om ikke også man tilsatte computer farver til denne film. 
DVD omslaget er som sædvanlig ikke et der bringer mig i ekstase. Fatter stadig ikke hvorfor man udsender DVD'ere med det ene røvsyge omslag efter det andet. (Undskyld sprogbrugen). Enhver sælger lærer at det er indpakningen der sælger varen. Og indpakning kan jo være mange ting, lige fra plakater om et produkt til modetøj. Nå, min filosofi. Men jeg har foruden scan af forsiden til DVD'en også gengivet den danske filmplakat der oprindelig blev brugt. Den sælger da billetter!
I øvrigt har Bantam books udsendt en udgave med nogenlunde dette motiv: Hjælpeløs kvinde i yderste nød. Det er jo altid et godt motiv skulle jeg hilse og sige.
Frank Frazetta har i øvrigt også ladet sig inspirere af filmen. Se forsiden til tegneserien Eerie. King Kong er godt nok erstattet af kvinde på toppen af Empire State Building - men interessant.
Jeg har den pågældende tegneserie, men ikke ved hånden, så jeg lånte lige fra GCD.


Så fandt jeg også en slags pulp adventure sf film der giver os et alternativt 1939: Sky Captain And The World Of Tomorrow. En film der blander skuespillere med computer skabte omgivelser. Meget interessant film med robotter o.l.  Eller en slags tidlig filmatisering af tegneserie med superhelt og yes we can.


03.07.14

Hej!

Jeg véd ikke om jeg kunne levere materiale hver dag. Måske hvis vi bevægede os vidt omkring, idet jeg som sagt spreder mig vidt.

For ligesom at illustrere hvad jeg finder / beskæftiger mig med, så er her et lille udpluk af hvad jeg registrerer i dag:
Krimier:
Tigeren Elsker Frisk Kød - fransk krimi (Chabrol)
Tigeren Parfumerer Sig Med Dynamit - fransk krimi (Chabrol)
De 39 Trin  - nyfortolkning fra 1959 af Hitchcock's film af samme navn
Drama / krimi:
Alt Kan Ske I Venedig - fransk drama (vidst første film helt med jazz lydspor. Her: MJQ)
Eventyr / sværd & sandal film:
Ulvebrødrene - italiensk bøfkage (Steve Reeves & Gordon Scott)
Paradise - ung par i Viktoriatiden på flugt fra grumme slavehandlere med krumme næser.
Science Fiction:
Impostor

Ja, det er noget af mit røgtobak og sikkert mindre skadeligt.

Men denne science fiction film "Impostor" kan muligvis være noget der kan interessere. I hvert fald hæver den sig over gennemsnittet. Filmen er baseret på novelle af Philip K. Dick ligesom I muligvis også kender "Blade Runner". Og jeg tænker ikke på ham fra sydafrika - Pastorius.
Nej, den var baseret på romanen "Do Androids Dream Of Electric Sheep". Flot og rost film som blev lavet med alternativ slutning.
Jeg undrede mig dengang over titlen, men da der kunne være tale om en form for smugling, så...
Nej, skal nok snarere hentyde til personer der bevæger sig på en knivsæg. Men det er nu mere et sidespring. Jeg koncentrerer mig om denne film "Impostor". Jeg kan huske novellen som filmen bygger på, nemlig fra en antologi kaldet "Invaders Of Earth" fra engang i 50'erne. Oprindelig troede jeg at det var fra en anden novellesamling kaldet "Terror Tales Of Science Fiction", men i mangel af bogen ved hånden, så rumsterede jeg på nettet og fandt forsiden til bogen. Så den er fra "Invaders Of Earth".  Men kunne nu lige så godt være fra "Terror Tales" idet slutningen er både overraskende og skræmmende. 
Vedhæfter scan af omslag til pocket bogen hvori novellen findes, samt scan af forsiden til DVD'en. Og for en gangs skyld så accepterer jeg DVD coveret.

     

05.07.14


I dagens registrering af DVD'er så fandt jeg 3 stk.
Den ene er Steven Spielberg's "Nærkontakt Af Tredje Grad" fra 1977, der - så vidt jeg husker - for alvor var med til at gøre science fiction genren populær. Forinden havde Stanley Kubrick og forfatteren Arthur C. Clarke frembragt Rumrejsen År 2001 (2001: A Space Odyssey). Et teknisk og filosofisk mesterværk fra 1968.  Herefter var der også en filosofisk film som jeg først blev bekendt med ved den første danske science fiction festival: "Silent Running" fra 1972. Men i 1977 fik vi så "Star Wars" der fik både unge og gamle i biografen. Jeg mødte for eksempel min daværende chef til en aftenforestilling i Imperial Bio: Nå, nå - der kan man se. Det havde jeg godt nok ikke ventet.
Jeg vedlægger scan til DVD'en "Nærkontakt" i en special udgave på 132 minutter. Bagsidenoterne fortæller om klip og ændringer frem og tilbage. Så i denne - ifølge det oplyste - femte version fra 1998 er man gået tilbage til den oprindelige version, men med tilføjelse af fem nye scener. Desuden er der tilføjet klip fra filmens oprindelige tilblivelse.


Så er der 2 film udi det mere fantastiske:
"King Kong Lives" fra 1986. Ja, Kong døde ikke selv om han faldt gennemhullet ned fra Empire State Building. Dertil var der nok flere penge at tjene på figuren. Næh, han var blot i koma og vækkes til live igen 10 år senere. Men han behøver et nyt hjerte, så man er så heldige at finde en hun der bliver fragtet til USA så hun kan give en blodtransfusion til et kunstigt hjerte. Så nu er King Kong Klar til at gøre gaderne usikre igen og gokke en skydegal oberst 4 meter ned i jorden uden at grave hul først.
Haha.



Men tiden stod nu ikke stille efter den oprindelige King Kong Film:
Vi blev på ægte Hollywood vis også præsenteret for "Son Of Kong", "King Kong Vesus Godzilla" og Jeg skal komme efter dig.... Vist nok mindst 4 film inden en re-make blev lavet i 1976 med Jessica Lange som skønheden der dræber Kong: Love killed Kong.
Men denne film "King Kong Lives" har Linda Hamilton som doktor. Og efterfølgende år kan hun så møde en anden form for Kong, nemlig i tv serie om "Beauty And The Beast". Ron Perlman spiller The Beast.

Nummer 3 film er også en fantasi film: "En Ny Dag Truer". På engelsk er der måske en mere fortællende titel: Groundhog Day. Men den måtte jeg have tekstet:

Groundhog Day (Canadian FrenchJour de la MarmottePennsylvania TyskGrundsaudaagMurmeltiertag) er en dag som fejres den 2 februar. Ifølge folklore så vil foråret komme tidligt hvis det er overskyet når murmeldyret dukker frem. Hvis solen skinner vil murmeldyret opdage sin egen skygge og trække sig tilbage til sit skjul og vinteren vil vare i yderligere 6 uger.
 
Kan også fortolkes således: En ubehagelig situation der ser ud til gentage sig.

Men handlingen: Phil Conners er en dum, mavesur tv-vejrmand der hvert år bliver sendt til den lille flække Punxsutawney. Her skal han interviewe byens eneste landskendte "person" - murmeldyret. Men Phil hader det og vil helst væk med det samme Men da han vågner op på hotellet næste morgen så er det den samme dag som i går. Og sådan fortsætter det.
Men der er jo også en dejlighed i form af Andie MacDowell.
Hvad skal det dog ikke ende med?
Meget morsom og interessant film.
I øvrigt hedder filmen på fransk: Un jour sans fin. "En dag uden ende" hvis jeg ellers kan anvende mine sparsomme franske gloser.

06.07.14.
Hej!

Jeg er nu efterhånden ved at have et mere klart overblik over i hvert fald mine DVD'ere - fase 1.
Hvilket gør at jeg kan finde de film som vedrører Verne og Haggard. Så skal jeg blot finde kasserne. Men de har numre, så opgaven er ikke så svær som den lyder.


Til slut scan af et af mine sf magasiner: The Magazine Of Fantasy & Science Fiction. Forsiden sælger jo billetter, men af hensyn til censuren så måtte man jo ty til stjerner og tåger og hvad véd jeg. Men lækker forside af Kelly Freas - en af de store kanoner indenfor sf illustrationer. Magasinet er fra 1956. Såfremt interessant kan jeg godt gengive billeder fra nogle af de fantasy / sf magasiner som jeg har. Ifølge mig så er de ualmindelig interessante. Har tidligere vist magasinet "Infinity". At registrere disse er nok mit næste projekt. I øvrigt er de fleste på mit lager og det viste magasin er en dublet.




Men I får lige endnu en forside til sf magasin fra marts 1954: "Universe Science Fiction". Billedet er af Robert Gibson Jones og illustrerer novelle "Lord Tedric" af Edward E. Smith, Ph.D.
Jeg kommer til at tænke på "Hun" - men det er mest ønsketænkning.


7.10.14

Har ellers også set at tv serie som jeg erindrer fra RTL er udkommet på DVD. Titlen er "Tales Of The Gold Monkey". Så den har jeg lige bestilt og glæder mig til gensynet. Ja, sådanne serier kunne ikke finde vej til DR. Dertil var de nok for underholdende og ikke kulturelle nok. Folk skulle jo nødig underholdes for meget.

         
Men i denne serie der foregår før 2 verdenskrig har vi en helt af den gode gamle tegneserie-slags. Han har en vandflyver ved navn "The Goose" der bringer ham vidt omkring med sin et-øjede hund. Sommetider kommer hans sweetheart med. Hun er sangerinde så vidt jeg erindrer. Handlingen er henlagt til eksotisk ø-miljø. Og vi møder skurke, femmes fatale og masser af charme og eventyr "on the rocks". For det hele starter jo gerne i baren. Og i samme moment måtte jeg også lige bestille anden film der fangede min interesse: "Splice". En film om når GMO går amok og man lige skal prøve at tilsætte menneskelig DNA. Prøv at gætte hvad der sker. Vedlægger scan til orientering. Det er så dagens sang.
mvh
Per

13.10.2014

Og så faldt jeg lige over en DVD jeg næsten havde overset fra min nylige loppemarked-rundtur: "Nemesis".
Og som sædvanlig bringer coveret mig ikke i ekstase selv om det er set værre. Men det gamle fra VHS udgaven er igen mere spændende. Uforståeligt.

   
Men hvis vi lige skal have handlingen:
Terror og anarki hærger overalt på jorden. De politiske ledere kaster den menneskelige teknologis sidste nye våben ind i kampen mod terroristerne: Cyborgs.
Men noget er gået galt for robotterne er blevet for avancerede.
Forståeligt nok har de planer om at udskifte alle jordens ledere med perfekte robotkopier.
Hmm. Det kan vel ikke blive værre. Eller hvad?
Måske ville det blive bedre, hvis altså menigmand også kunne få lov til stadig at eksistere.
At jeg fik øje på denne DVD fik mig til at erindre bog af Edmund Cooper "Deadly mage" også kendt som "The Uncertain Midnight". Bog fra 1958 og som så meget andet på den tid var med fokus på mulig atom-katastrofe og dens følger. Men efter ragnarok har vi cyborgs til at servicere menneskeheden. Men de er meget følsomme og udvikler mere end menneskelige følelser - for nu at sige det. Selv om det er mange, mange år siden jeg læste den og derfor i fantasien kan ommøblere noget af handlingen, så forelsker en af disse cyborgs sig i vor helt. Desværre ikke gengældt, hvorfor hun til sidst vælger at begå selvmord: "Please don't look" som hun vidst siger hvorefter hele rummet bliver oplyst af et blåt lys.
Med forbehold for rust i min førerbunker.
Og da jeg må starte med noget af min registrering igen efter mit computersammenbrud, så gravede jeg også disse 2 DVDer frem:
"E.T." - en familiefilm for både store og små sjæle og som gik ind rent ind i folk med træsko på. "E.T. phone home". Ja, hvem husker ikke disse ord og det merchandise der dukkede op og som jeg erindrer at jeg købte til mit afkom.

Og så en slags Pinnochio cyborg film af Steven Spielberg: "A.I. = Artificial Intelligence". En efter min mening meget fascinerende og meget rørende film.
Såfremt interessant, så kan jeg godt servere mere om disse + meget mere. Men jeg er bange for at vi måske kommer for langt væk fra emnet? Men du er boss.
Hold da fest Olga! Jeg tror, jeg kan blive ved ligesom et Duracell batteri.

Fandt også at Haggard ikke kun optrådte i Famous Fantastic Mysteries men ligeledes i andre pulps. Jeg skal dog lige grave lidt mere for at finde frem til pågældende magasiner.

Modtog lige posten med Guldaben, så nu glæder jeg mig til gensynet.
Somme tider stiller jeg mig spørgsmålet: Er kultur lige så skadelig som røgtobak? For i mangel af tobakken så vælter jeg mig i kultur. Ray Bradbury havde en futuristisk mening om dette i 233 grader celsius eller 451 grader fahrenheit hvis temperaturen skal måles på amerikansk.
Men o.k. sværdet eller atombomben er ikke de største våben der findes, men viden. Er også lige dokumenteret ved overrækkelsen af Nobels fredspris til bl.a. til Malala Yousafzai. Og dog importerer vi til Europa potentielle mørkemænd. For nu at citere Bradbury der i en af sine noveller ender med ordene: Fluerne kastede sig over kødet da det var holdt op med at dingle.
Så du røgen?

Så bedre at slutte nu og ønske god weekend.
mvh
Per

6.11.2014:


Så følte jeg at jeg ville slappe lidt af om aftenen hvorfor jeg satte en forholsvis nyerhvervet DVD på: "Obliovion" med Tom Cruise i hovedrollen. En science fiction film der vidst er bygget på tegneserie. Nå, men den kræver lidt opmærksomhed idet den ikke kun er tju-bang. Måske lidt højpandet hvis man ikke kan lide at tænke lidt over tingene.


Men mine små grå var måske ikke helt oplagte til denne øvelse, så jeg skal gense den igen en af de nærmeste dage.
Men for lige at gengive handlingen i kort form fra bagsidenoterne: Denne banebrydende film har Tom Cruise i hovedrollen som Jack Harper , en af de sidste dronereparatører på jorden, som er øde og næsten destrueret. Da han redder en smuk fremmed (kvinde forstås) fra nedstyrtet rumskib så igangsætter det en kæde af begivenheder som får ham til at revurdere alt hvad han véd. Menneskehedens skæbne er nu i hans hænder. Men vi har kloner, droner og hvad véd jeg. Men fascinerende. Ja, så absolut.
Tom Cruise som jeg førhen mest kendte for sit ægteskab med Nicole Kidman og så hans medlemskab af L Ron Hubbard's Scientology Kirke eller hvad man nu skal kalde det.
L Ron Hubbard var en udmæret science fiction forfatter inden han åbenbart så det himmelske lys. Han kom på dansk i Rumfart Serien # 1 så vidt jeg husker. I skrivende stund husker jeg ikke lige den danske titel, men på engelsk hedder bogen "Return To Tomorrow". Er for øvrigt også at finde i Ace Books # S-66.
Ellers har Tom Cruise også medvirket i andre spændende science fiction film af den lidt mere eftertænksomme slags, bl.a. Minority Report og Vanilla Sky. Absolut anbefalingsværdige film.
Men det kan vi måske vende tilbage til ved en anden lejlighed.
Det var så dagens ret hvis den ellers er appetitelig og spiselig.
mvh
Per

Rumfarts serien nummer 1: L. RON HUBBARD: Fremtiden Tur-Retur

(Return to Tomorrow). Oversat af Jørgen Rothenborg

Winthers Forlag 1958

Hej!

Du skulle vel ikke have bogen "I jordens Indre"? Jeg mener, siden du kender den.

Jeg véd, jeg har en mere der også foregår her, men det er så vidt jeg husker Tarzan der også bevæger sig ned i dybet: "Tarzan At The Eart Core". Danske titel erindrer jeg ikke lige her og nu, men er vel noget i retning af "Tarzan I Jordens Indre"
Men hukommelsen er jo ikke hvad den var.
Men når jeg finder den, så får vi vel se om jeg husker korrekt.
Men alt med forbehold.

Ellers kan jeg jo se, at du fandt Rumfart Serien med Ron Hubbard's "Return To Tomorrow" eller "Fremtiden Tur-Retur". Ja, jeg har den også, men ikke i lejligheden (tror jeg).
Ellers er den danske forside jo af Robert Viby der også har kigget på Ace bogudgaven. Jeg vedhæfter scan lånt fra Internettet idet mit eksemplar af bogen ligger sammen med andre udgaver på mit lager. Den amerikanske udgave har forside af Ed Valigursky. Formoder du kan se inspirationen, selv om Robert Viby's tegning er helt hans egen.

       

God weekend (med mindre noget specielt skulle dukke op)
Per

9. november 2014:

Hej!

Hasselbalch's bøger med Axel Mathiesen forsider var så absolut de bedste. Og for det meste var der også sort/hvide tegninger eller discount-farve tegninger indeni. Ja, vel i alle Hasselbalch's udgivelser så vidt jeg husker.
Frederik E. Pedersen's udgivelser var mere kedelige og nogle gange syntes jeg at Tarzan blev tegnet som en ung dreng. Vel fordi jeg havde stiftet bekendtskab med Hogarth på det tidspunkt. Jeg har ikke prøvet at finde ud af hvem kunstneren var, men en af de romaner jeg husker havde vidst Oscar Knudsen som bidragsyder. Og jeg mindes kun at en af disse bøger havde illustrationer. Men jeg har heller ikke koncentreret mig 100% om sagen.

Bjørn:  Den eneste udgave fra Frederik E med illustrationer var  en udgave fra 1952 i 5 hefter, der senere kunne købes indbundet.  Den har forside og illustrationer af Oscar Knudsen (50 ill)

Og det eksemplar du viser fra historien om Tarzan i jordens indre mindes jeg ikke tidligere at have set.

Men jeg tror nok at jeg har alle de amerikanske udgaver i pocket-bog form. Og det er jo med forsider der vil noget! Kunstnere som Frank Frazetta, Roy Krenkel og Boris Vallejo gjorde deres til at man måtte købe - i hvert fald mig. Selv om vi også har de store bog udgivelser og diverse pulps så har jeg endnu ikke konsentreret mig om dette. Prisen er jo også afskrækkende. Så til min rædsel at en Ace pocketbog som jeg tilfældigvis også har var udbudt til salg på nettet til over 3000 kr. Og så er mit eksemplar i bedre stand en omtalte.

Jeg har også nogle kasser i min kælder, men det er nogle som skal op i lejligheden og sorteres - evt overføres til mit lager. Jeg har aldrig følt mig tryg ved at opbevare ting sådanne steder med mindre man er ligeglad med hvad der eventuelt måtte ske. Og den eneste grund til at de beror i kælderen er at det var en midlertidig anbringelse da jeg flyttede mine 80 m2 fra Ballerup til Ringsted. Og tiden går.....

Jeg skulle også have alle Hjemmets julehæfter med Tarzan. Men de var jo både beklippet og fremført i rodet form. Men trykningen var fremragende.
Har for år tilbage skaffet mig tyske udgaver som er komplette og i absolut gode gengivelser. Så der er både Hal Foster, Hogarth, Rubimor og Russ Manning. Og det er ok at de ikke taler engelsk eller dansk.
Ellers er jeg også lejlighedsvis stødt på italienske udgaver. Og her var jeg navnlig glad over at farvelægningen var den gode gamle som du kunne finde hos bl.a. Aller. Men nogle var dog også i sort/hvid.

Men vi får de hvad der eventuelt måtte dukke op. Også fra glemslens tåger.

mvh og fortsat også god wekend.
Per

10. november 2014



Jeg har set at du har haft fat i amerikanske Ballantine pocket books som også udgav Tarzan. De første var med discount forsider (min mening) men senere kom Boris Vallejo til og det højnede jo sagerne.
Kommer også i tanke om at jeg har Tarzan kalender som han har begået. Og så kan jeg fortælle at han også er populær i Kina. Har købt nogle malerier år tilbage. Nogle er frembragt (kopieret) absolut fremragende og nogle mindre heldige. Ja, ja.
Made in China - get used to it.

Ellers stødte jeg på en stak af italienske udgaver af Tarzan.
Så: Jeg vedhæfter smagsprøve på Hogarth's "Tarzan Og Amazonerne" samt prøve på Russ Manning's Tarzan.
Hogarth's hæfte er i farver og som det antydes i gigant-format. Dette gør at scanneren har svært ved at levere et fornuftigt resultat. Russ Manning udgivelsen er også et stort hæfte men med lidt hjælp så kan den lige klemmes ned i scanneren. Hæftet er i sort/hvid men med flot, flot gengivelse Jeg håber du eventuelt kan beskære fordi min kommando vil den igen ikke lystre.
Russ Manning og hans tegneserie "Brothers Of The Spear" som var at finde i Dell's tegneserier om Tarzan er første gang jeg stødte på ham.

 

  

Men også i andre tegneserier gjorde han sig bemærket.
Gold Key comics introducerede ham i nyudgivelse af Tarzan hvor han i starten sådan set mere eller mindre fulgte bøgerne. Ellers var hans science fiction tegneserie "Magnus, Robot Fighter" super de luxe. Magnus flot som en Tarzan og pigerne ren pin-up.
En dag får jeg vel gravet dem frem til visning.

Jeg synes lige at jeg ville præsentere dig for Magnus, så her scan lånt fra GCD.
Jeg troede, at det nummer som jeg gemte i hukommelsen som # 1, faktisk er # 5 - ja, sådan er det jo at blive gammel. Men denne forside har gemt sig på nethinden.
Igen ud fra hukommelsen så var Russ Manning kunstner på denne serie til ca # 15 +/-.
Og så døde han i 1981. Har lige checket på nettet.


12. november 2014

Hej!

Jeg kan se, at Tarzan i jordens indre er fundet frem. Det er også den jeg véd at jeg har og som blot venter på at blive gravet frem. Og mit eksemplar er vel også i rimelig dårlig stand , da det også er en sjældenhed.

Men, men, men. Pludselig skete der noget med hjernemassen: Jeg føler mig nu overbevist om at jeg også har den omtalte første danske bog om Pellucidar. Nu erindrer jeg noget med en behåret hånd og noget lyserødt begået af Axel Mathiesen. Ja, så er det blot at vente og se.

Ellers har jeg lige fået en fejllevering fra USA. Jeg havde bestilt en dobbelt-DVD med film bygget på russiske science fiction forfatter Stanislaw Lem. I stedet modtog jeg DVD om Howard The Duck. Denne film husker jeg både fra biografen og fra tegneserie i Marvel Comics. En film som jeg mod forventning fandt utrolig underholdende og morsom år 1986.
Der er tale om en fantasy / science fiction komedie om denne Anders And lignende person fra andet univers som ved et uheld bliver beamet ned på jorden af fysiker Dr. Jenning og hans assistent. I dag cult selv om anmelderne vidst ikke var så begejstrede. Men denne and både ryger cigarer og drikker og snakker. Og pigerne er vilde med ham (og vil have en lille med ham, haha).

     

Men det jeg vil spørge om er, om det måske var interessant med en lille artikel om tegneserier der bliver til tv-serier eller spillefilm?
Det bliver ikke en doktorafhandling, men blot baseret på ting jeg har eller har set og som jeg har et forhold til.
Det er jo sådan, at flere og flere tegneseriefigurer nu også bliver til spillefilm og tv serier og modast tidligere så er de nu også for det mere voksne publikum. Og faktisk nu lavet med succes.

Vedhæfter lige coveret til denne Howard DVD + annonce for samme.

mvh
Per