RIDER HAGGARDS FORFATTERSKAB.

Oversigten over Haggards forfatterskab rummer stort set alle hans fiktive værker, medens kun lidt non-fiction er nævnt til sidst. 

Der er en kort omtale af de værker, jeg selv har læst. Desværre er det vanskeligt at finde sjældne bøger af og om Haggard i Danmark, men til gengæld er de næsten alle tilgængelige på nettet. Der er medtaget links til de fleste (på engelsk). Værkerne er samlet i  perioder på hver 10 år. En * angiver, at jeg har den pågældende roman/novelle i en eller flere udgaver. Desuden er vist eksemplarer fra min engelske samling, der ikke er særlig omfattende.

Blandt de mange forfattere, der omkring år 1900 beskriver det område, der bedst kan opfattes som Jungs ANIMA og det mystiske landskab, hvor dette arketypiske kompleks kan mødes, er Haggard den første og bedste. Det egentlige forfatterskab begynder med ”Kong Salomons Miner” (1885), der straks gør ham berømt, og den efterfølges af den  mere interessante og erotiske ”Hun” i 1887. Dermed har Haggard opbrugt sine ideer og temaer, men det gør ikke så meget. Han skriver yderligere ca. 57 romaner og nogle ikke-skønlitterære bøger, men de rummer blot gentagelser. Hans gennemgående (og eneste) tema er den unge englænder, der trænger ind i det ukendte Afrika og her møder et glemt folk, der regeres af en vidunderlig smuk, mystisk kvinde, som han kan få, men som han oftest afstår fra. Hendes folk trues naturligvis af fjender, og hun efterstræbes af skurke, men sammen med helten tager hun kampen op og vinder. Men helt og heltinde forenes enten slet ikke, eller han eller hun dør straks efter.

Kvinden kan være en efterkommer af Dronningen af Saba, hun kan være Den skønne Helene fra Troja eller Cleopatra. Sexualiteten emmer altid lige under overfladen, eller den får lov at komme direkte frem, når Haggard giver ordet til de indfødte. F.eks. kan dværgen Bes i ”The Ancient Allan”  tiltale den hellige Tanofirs hjælper, den høje og stolte pige klædt i hvidt med store, mørke øjne og en blød stemme, ganske ligefremt. Pigen kaldes ”den hellige Tanofirs kop”:

if hermits drink from such a cup, I shall turn hermit, but how can a woman be a man´s cup and what kind of wine does he drink from her ? 
Og da han skal forklare sin indsigt, udtrykker han den ved
woman, being modest, is shocked at the sight of the naked truth.
Men Haggard er ikke kun lidt victoriansk hyggeerotik. Projektet har ét mål: at trænge frem til de ventende diamanter, på samme måde som gnostikerne 2000 år tidligere søgte den perle, som den store slange bevogter. Og forbindelse til slangen har alle disse kvinder ! I Kong Salomons Miner er hun den skræmmende heks Gagool, der efter at have dolket den skønne Foulata søger at slippe bort under en faldende klippeport: Gagool kastede sig næsegrus til jorden for som en slange at bugte sig gennem klippedørens stedse trangere åbning.

Det er dog kun her i den første roman, at mødet med Anima beskrives som mødet med en hæslig heks. Derefter er den unge Haggard, der nu er gift med sin Louisa og efterhånden far til en del børn, mere klar omkring sin eneste grundmyte: den mystiske, slanke, kloge vidunderkvinde, der skal findes i det mørkeste af Afrika. Med til historien hører naturligvis, at Haggards tilbedte ungdomskæreste Lily Jackson var forsvundet i Afrika med sin mand, der snart skulle give hende syfilis. 

Haggards værker oversættes næsten øjeblikkeligt til dansk frem til 1903, men derpå hører det op, så med to undtagelser er de sidste 33 romaner ikke oversat, og de er ikke så nemme at finde. Når man har læst ”Kong Salomons Miner” og ”Hun” har man i grunden også læst det hele. 

Taget under ét kan man betragte Haggards bøger som en beskrivelse af det kompleks, Jung på samme tid døbte Anima,  og Jung nævner da også selv flere steder romanen Hun som det bedste eksempel på en Animabeskrivelse i litteraturen. Faktisk er der i Jungs samlede værker over 40 henvisninger til Haggards bøger om Ayesha. Også Freud (i sin Drømmetydning) nævner Hun som an adventurous road that had scarsely ever been trodden before, leading to an undiscovered region (491). 

Jeg har i det følgende samlet citater fra de af Haggards romaner, jeg har, omkring denne mystiske kvinde, der hos Haggard ikke som hos Jung befinder sig på grænsen til det ubevidste, men på grænsen til civilisationen i Afrikas indre eller i gamle kulturer i Ægypten eller Mellemamerika. 

Oversigten over Haggards forfatterskab:


19 af værkerne indgår i sagaen om Allan Quatermain. På min Quatermainside er der en særlig oversigt over denne del af værket. Quatermainværket er nedenfor markeret med blåt. Jeg har medtaget links til netversioner af de enkelte værker fra "projekt Gutenberg". Jeg har med gavmild hånd drysset eksempler fra min og Henriks Haggardsamlinger ud over omtalen af de mere end 60 værker, medens Lars-Eriks samling er vist i oversigtslisten over Haggards værker. De svenske førsteudgaver er nævnt efter Lars-Erik Nygrens svenske del af Haggard-Portalen..

Haggards forfatterskab. 1884 - 1890.


  Til Portalen
 

01  1884

Dawn.

Ikke oversat til dansk. 
Svensk: Gryning 1892

Haggards første roman, som han udgav, da han var 27. Et melodrama med overnaturligt og meget "gotisk" indhold. Foregår i England over to generationer. Haggards temaer indføres allerede her: den splittede kærlighed mellem en mand og to kvinder, den strenge fader der blander sig, og kærligheden, der strækker sig på den anden side af døden:

lykkelige er de, der således finder deres Angela (navnesymbolikken er bastant) , enten i live eller efter "daggry" (bogens titel)  ved den yderste kyst af det hinsides, forblæste hav. Og Mildred ? (en spændende, ung enke, der forelsker sig i bogens kedelige hovedperson, men afvises) hun lå der foran stensymbolet på den ubønhørlige dom (en ægyptisk statue) og hulkede til nattens mørke dækkede hende, og hendes hjerte bristede i nattens stilhed. 
I de næste 60 romaner er der mange ulykkelige forelskelser og mange dramatiske dødsfald på bøgernes sidste sider. 


 http://www.gutenberg.net/1/0/8/9/10892/10892.txt


 

02 1884

* The Witch's Head.

Ikke oversat til dansk. 
Svensk: Hexans hufvud 1887

Roman om et kraftigt heksedoktorhoved med ond indflydelse.

John and robert Maxwell, London 1887:



   

03 1885

*King Solomon's Mines.

Dansk oversættelse Kong Salomons Miner 1887. 
Svensk: Kung Salomos skatt , 1886

Haggards brag af et gennembrud. Hermed var han berømt. Bogen foregår i det indre af Afrika, hvor de 3 hvide: Allan Quatermain, Sir Henry Curtis og kaptajn John Good sammen med negerhøvdingen Umslopogaas passerer imellem de to bjerge ”Dronningen af Sabas bryster” og til sidst trænger ned i minerne, der befinder sig i en trekant mellem 3 bjerge, hvor heksen Gagool forsøger at spærre dem inde, men selv knuses under en faldende stendør. 

Bogen er den første roman af 14 om jægeren Allan Quatermain, der stort set er Haggards alter ego. I den interne Allankronologi er den nummer 11 placeret imellem ”Finished” og ”The Ancient Allan” . Den foregår i 1880.   

Wordsworth Classics 1998.
224 s. Uden ill. Komplet og uforkortet. Pocketbog. Illustrationen på coveret er af George French Angas (1822-1886) og er udført i 1849, altså fra før bogen er skrevet.
Det forestiller nok en zulukriger; men kan altså hverken være Twala eller Ignosi oprindeligt. 






Oxford World's Classics: KING SOLOMON'S MINES, 1992, 337 sider, med grundig introduktion og noter ved Dennis Butts.
Wordsworth Children's Classics: KING SOLOMON'S MINES, 1993, 256 sider.

Penguin Popular Classics: King Solomon's Mines, 1994


Udgave fra Readers Digest "Best Loved Books". Her en forkortet version fra 1981 med rimeligt spændende illustrationer.


King Solomon´s mines i serien "New method supplementary reader stage 5" - en slags engelsk "Læse-let-bøger" - udsendt af Longmans, Green and Co Ltd. i 1964.  Udgaven stammer dog fra så langt tilbage som 1931. Illustratoren er ret spændende, som forsideill. antyder (HWC).

Arabisk-engelsk udgave fra Gharib Press, Cairo

Udgave fra Collins 1965 (Collins Classics 545),  illustreret af Will Nickless,  forord af Roger Lancelyn Green,  256 sider.


http://haggard.thefreelibrary.com/
http://www.gutenberg.net/etext00/7kslm10.txt

 

04 1885

 

* Hunter Quatermain´s Story.

Novelle, ikke oversat til dansk. Et af Allans jagteventyr fortalt i hyggeligt lag hjemme hos Henry Curtis. Foregår i 1868.

En fin, ny samling der rummer alle de korte Quatermainhistorier med fin introduktion ved Peter Haining. Peter Owen  2003, 256 sider. Indeholder numrene 04, 06, 09, 13, 44 og 47

http://www.gutenberg.net/etext01/qstry10.txt

handlingsreferat


 

05 1886

 

* She: A History of Adventure.

Dansk oversættelse: Hun, Æventyr-Roman 1887 
Svensk: Hon eller Dödsgrottorna vid Kôr 1887

Bogen er den første af 4 om ”hun der må adlydes”. I den interne kronologi er den nummer 3. Den foregår i sagnlandet Kôr i det ukendte Afrika. 

De fire bind om Hun har sine egne sider, så her kun ganske kort: Hun rummer for første gang Haggards hovedtema: den evige binding mellem isispræstinden Ayesha og Kallikrates, der i denne reinkarnation er den smukke Leo. Hans tro følgesvend er den grimme Holy, der beretter historien.. Ayesha er indsvøbt i ”de 7 slør”, der langsomt fjernes ét for ét bogen igennem. Det sidste falder, lige inden hun træder ind i den foryngende ild: 

hun afkastede hurtigt sin floragtige overklædning og løste den gyldne slange fra sin kjortel, hvorpå hun rystede sit dejlige hår ned omkring sig som en klædning. Under dets skjul lod hun kjortelen glide af sig og slyngede så atter den gyldne snog om midien og uden om det nedfaldne hår.
Bemærk den tætte sammenhæng mellem slangen ( Ouroboros , den halebidende slange) og gudindens repræsentant. 

Temaerne fra denne første bog med det evige trekantdrama går igen og igen i de 59 romaner. Især i ”The Worlds Desire” er det tydeligt, men også i Allan-bøgerne i forholdet mellem Allan og Lady Ragnall og mellem Allan og ”Stormens Barn”.
 

Mit fineste Haggardklenodie: 2. engelske udgave fra Longmans, Green, and Co. 1888.  Dette er den første udgave med de berømte 32 tegninger af Greiffenhagen og Kerr. Greiffenhagens Ayesha ligner nærmest en indiansk bondepige.

Ayesha og Ayesha i flammerne fra samme udgave (Greiffenhagen):

Endnu en ældre udgave fra Eveleigh Nash & Grayson (uden årstal):

Udgave fra Collins 1966 (Collins Classics 544),  illustreret af Will Nickless,  forord af Stuart Cloete,  320 sider.






Dragon's Dream 1981  med illustrationer af Mike Embden & Tim Gill. Stort format på 21,5 cm x 28 cm


To nyere billigbogsudgaver. 

Penguin Popular Classics, 1994. 301 sider.

Penguin Classics, 2001. Med en længere introduktion og noter v. Patrick Brantlinger , 325 sider
 

Airmont Books, 1967, 254 sider. Med 6 siders introduktion af Donald A. Wollheim.
.

http://www.gutenberg.net/etext02/shrhe10.txt

Væsentlige artikler om "She"

Wolheim, D.A.: Rider haggard´s She

Cook, A.R.: "She", the veiled Reflection of the Femme Fatale´s Fire

LÁtlantide

Gardiner, J.: Gates of Elysium

Hearth of darkness: The Agon of The Femme Fatale




 
 

06 1886

* Long Odds  (= The Spring of a Lion).

Novelle ikke oversat til dansk. Den anden af fem kortere Allanjagthistorier.

Heavens ! How grand he looked, and how awful! High into the air he flew, describing a great arch. Just as he touched the highest point of his spring I fired ..

http://www.gutenberg.net/etext01/lodds10a.txt

handlingsreferat


 

07 1887

* Allan Quatermain.

Dansk: Allan Quatermain ,  1887  (= Det Hvide Folk  og  Elefantjægeren Allan Quatermain).
Svensk: Allan Quatermain (Hans senare forskningsfärd) 1887

Bogen er nummer 2 af de 14 romaner og 5 noveller om storvildtjægeren. I den interne kronologi er den den sidste, idet Allan her dør. Den følger efter ”Allan and the Ice Gods” og foregår 1884-1885. Handlingen foregår i et ukendt rige, Zu Vendi, hvilket betyder ”Guldlandet”, et ukendt, helt afskåret land på størrelse med Frankrig i Østafrika. 

De tre helte fra ”Kong Salomons Miner”  tager afsted for at trænge ind i endnu uudforskede områder i Afrika. De får følge af negerhøvdingen Umslopogaas (hans historie berettes i ”Den Sorte Lilje”, 1892). Ved et uheld trækkes de af en hvirvelstrøm gennem en tunnel ind i Det Gyldne Rige, hvor de møder et  ukendt, hvidt folk, der regeres af to tvillingesøstre. Beskrivelsen af disse søstre er som taget ud af en lærerbog om alkymi og ouroborossen af 2. orden:
deres navne ligger tæt op af Måne og Sol. Sølvet er det sjældne metal i landet, og den gode dronning hedder Nyleptha , medens den mørke hedder Sorais: 

.begge var unge – vel henved de 25 – høje og med en figur uden mangel og lyde; men her ophørte også ligheden. Nylephta var blændende blond; hendes højre arm og bryst, der var blottede, overgik endogså hendes snehvide, guldbroderede  toga i hvidhed. Om hendes vidunderlige skønne ansigt kan jeg kun sige, at ingen som så det, glemte det nogensinde. Hendes hår bølgede i gyldne lokker over det smukt formede hoved, halvt skjulende elfenbenspanden, under hvilken de mørkeblå øjne skinnede frem med et dybt og mildt majestætisk blik. Munden var formet som cupidos bue, og over det hele åsyn hvilede et ubeskriveligt præg af godhjertethed, levendegjort ved en munter ynde, der lyste over hendes ansigt som morgenrøden på et snedækket bjerg. Om hendes hals, arm og knæ slyngede der sig guldringe, der var dannede i slangeform. 
Hendes søster er mørk, men naturligvis også smuk: 
hendes hår var kulsort, øjnene store, sorte og funklende, læberne svulmende og med et udtryk af grumhed. Hvor koldt hendes ansigt end var, ledte det dog tanken hen på slumrende lidenskaber, hendes  figur var lige så fuldkommen som søsterens, kun lidt mere fyldig.
De to søstre forelsker sig begge i Sir Henry Curtis (den rigtige englænder: en prægtig type på den nobleste af menneskeracerne, skarpt skårne træk osv). 
Henry vælger fornuftigvis den lyse , og det fører til en blodig borgerkrig, hvor de bedste vinder. Søsteren får tilbudt den også smukke og pigeglade Kaptajn John Good, men hun vælger selvmordet. Umslogopaas falder i krigen efter en mægtig kamp. De tre overlevende bliver i landet, hvor Curtis ægter den skønne og grundlægger et nyt dynasti af konger, Quatermain dør: 
selvom vi lever i 100 år, vil vi dog aldrig møde hans lige, han var det ædleste menneske, den sandeste gentleman, den mest trofaste ven, den dygtigste idrætsmand, den bedste skytte i hele Afrika.
Allans lig glider ned i flammerne under solens alter, og således endte jæger Quatermain sit mærkelige og eventyrlige liv.

Dette sker altså allerede i Haggards 5. bog, men siden uddybes beretningen i de efterfølgende 12 bind om den evige jæger (samt nogle mindre noveller og bogen om Umslogopaas´ungdom). Haggards gennemgående helt er ikke en ydre skønhed: 

en tynd, vissen person på 63 år med et gult ansigt, magre hænder, store brune øjne, tyndt gråt, kort afskåret hår, der nærmest kan sammenlignes med en halvt opslidt skobørste ... 
Igen: i disse bøger er kvinderne Kvinder. Da Nyleptha bliver gift med Curtis, holder hun en lidenskabelig tale, der afsluttes: 
O, se min fyrste ! Du véd ej, hvor ydmyg den kvinde er, som elsker. Jeg, som er dronning, jeg knæler her ned for dig og hylder dig for dine fødder !  Og den lidenskabeligt elskende kvinde kastede sig på knæ foran ham på det hårde marmorgulv. 

Glimrende udgave fra "Oxford World's Classics" . 1995, 284 sider + ca. 47 sider noter, indledning bibliografi mm af Dennis Butts.


 
Udgave fra Collins 1966 (Collins Classics 546),  illustreret af Will Nickless,  forord af Roger Lancelyn Green,  318 sider.

  

http://www.gutenberg.net/etext96/allnq10.txt

 

08 1887

* Jess.

Dansk oversættelse En Kjærlighedshistorie fra Boernes Land (1902, Norge). Danmark: Jess  1907 og 1912. 
Svensk: Jess eller En annan Judith 1887

Som i Hun  foregår noget af historien dybt inde i huler, og til slut forenes de elskende først efter døden.

En kærlighedshistorie om den tapre englænder John Niel og hans splittelse mellem de to søstre Bessie og Jess, der i den norske udgave bliver til Esther. Han elsker dem begge, men Jess ofrer sig efter at have myrdet skurken, så alt går op i sidste ende. Den sædvanlige 3 kant i alle Haggards romaner. 

Han: en sværtbygget mand, der øjensynlig havde rundet de 30 med venlige blå øjne og rødligt skæg
hun: hendes hoved hvilede på den døde fugls legeme, hvis bløde fjerbeklædning udgjorde et bekvemt leje. Det gik langsomt op for ham, at ansigtet var meget smukt, skønt det netop nu var bedækket af en dyb bleghed. Panden var lav og bred og omkranset af blødt, gyldent hår; hagen var rund og hvid, og munden var smukt formet, om end noget stor. Øjnene kunne han ikke se, fordi de var lukkede – damen var nemlig besvimet, Hun så ud til at være meget ung – omkring 20 år – høj og velproportioneret ! 


Indgår i rækken af romaner, der beskriver englændernes krige i Sydafrika.

Og John Niel håber stadig: 

så levende viser Jess sig for ham, at han er overbevist om, at hun en gang, når han har lukket øjnene her på jorden, vil tage imod ham i en anden og bedre tilværelse.
 
http://www.gutenberg.net/etext04/jessh10.txt

09 1887

* A Tale of three Lions.

Den tredje af i alt 5 korte historier om Allan Quatermain. Disse historier er drabelige jagteventyr og er følgende:

Hunter Quatermains story 1885 
Long Odds (1886) 
A Tale of 3 Lions 1887 
Magepa the buck 1912
Zikali the Wizard 1914
For en oversigt over den interne kronologi, se min Quatermainside.

Danske oversættelser:
En løvekvartet, 1900 (= A Tale of Three Lions) 
En historie om tre Løver,  1893 

De 3 første korte Allanhistorier indgår i ”Allan´s wife and Other Tales”,  1889, men ikke i den danske ”Allans hustru”. Den fjerde sammen med 5 andre korte historier i ”Smith & the Pharaohs & others .. ” i 1920. Alle 5 historier er sammen med kortromanen "Allan´s  Wife" udsendt i 2003 på forlaget Peter Owen under titlen "Hunter Quatermain´s Story".

Historien om de tre løver er en af Haggards mange jagthistorier med utallige drab på især løver, der beskrives med den primitive grumhed, der kendes omkring 1900: 
midt i det spejlklare, stille vand flød Jim-Jims hoved. Løvinden havde bidt det helt af, og det var rullet ned ad skråningen ned i vandpytten ..
Naturligvis hedder næste afsnit:  ”Jim-Jim hævnes”.

http://www.gutenberg.net/etext01/3lion10.txt

handlingsreferat


 

10 1888

* Colonel Quaritch, V. C.

Dansk oversættelse: Oberst Quaritch,  1889 
Svensk: Öfverste Quaritch 1889

En kulørt ugebladsroman om det truede gods og helten og heltinden, der får hinanden og skatten til sidst.  Foregår i England. 

Første møde: allerede da hun var langt borte, så såre han havde fået øje på hende, havde han følt sig slået ved hendes fremtræden, hendes smukke, stilfulde holdning og skuldrenes billedslønne runding. Da hun nærmede sig, så han, at hun havde blide, mørke øjne og brunt, bølget hår, der dannede en nydelig modsætning til den blege hudfarve og de skarpt skårne, dristige træk. (pigen er heldigvis Ida de la Molle, eneste datter af den gamle de la Molle, ejeren af Honham Slot).
Og til sidst kommer der lidt social indignation: 
Skulle den stadig velvillige læser fra de gyldne sale komme ud i Londons gader, var det ikke umuligt, at han i de usle fattigkvarterer mødte en af de personer, der har spillet en rolle i vor historie. Kan det interessere læseren så følge efter denne fine, yndige skikkelse, hvis høje, ungdommelige, sørgmodige ansigt halvvejs skjules af en nonnekappe, og se hvor hun søger trøst og fred efter sit livs skibbrud. Ingen er mere skattet blandt de syge og fattige end Søster Agnes. Fred være med hende.



 

11 1888

* Maiwa´s Revenge: A Novel.

Dansk: Maiwas Hævn , 1889.
Svensk: Maiwas hämnd 1889

Historien, der nærmest er en kortroman, er nummer 3 om Allan Quatermain. I den interne kronologi er den nummer 4, imellem Child of Storm og The Holy Flower og foregår i 1859. Rammehistorien er et jagselskab i England, hvor Allan fortæller erindringer fra Afrika. 

Under en jagt møder Allan negerkvinden Maiwa, der medbringer en meddelse fra en gammel ven, der holdes fanget af Maiwas grusomme mand, Wambe. Han har brugt Maiwais barn som levende løvefodder, og sammen opsøger de Maiwais far, og med hans krigere tager de en voldsom hævn. Til sidst indsættes Maiwa som hersker i sin dræbte mands sted. Allan får for sin indsats store mængder af elfenben. Første replik, da han møder den skønne Maiwa: ”hvad er der pige, er dine frugter til salg ?”   

http://www.gutenberg.net/etext01/maiwa10.txt


12 1888

* Mr. Meeson's Will.

Dansk: Mr. Meesons Testamente , 1889  (også som "Testamentet"). 
Svensk: Den skeppsbrutnes testamente 1888

En af de mange ugebladsromaner, som Haggard strøede om sig med, uden overnaturligt indhold.  Foregår i Birmingham og i sydhavet på en øde ø. 

Den skønne og gode forfatterinde Augusta Smithers har skrevet en  roman som alle elsker, men hun er blevet snydt af sin forlægger,  den grådige hr Meeson. Augusta, der er forældreløs, vil udvandre til New Zeeland, efter at den lillesøster, som hun moderligt  passer, er død af brystsygen, men skibet forulykker ud for en øde 
hvalfangerø. Tilfældigvis er hr Meeson med på samme skib og også  han og et par matroser og en lille dreng reddes. Hjemme i England har Meeson gjort sin nevø Gustav arveløs , men nu fortryder han. Da han er ved at dø , og der ikke findes papir på øen, tatoverer en af matroserne testamentet på Augustas skønne ryg med en fiskekrog. Derpå reddes hun naturligvis, og Gustav, der elsker hende, kan få sin arv efter en del retsager, hvor Haggards indsigt som jurist kan bruges til at lægge detaljer ind. Det er ren familiejournal med lidt robinson, Titanic og Romantik.

Forfatterinden: hun var en høj ung dame på henved de fem og tyve med en smuk figur, prægtig gyldent hår, dybe grå øjne, ædel pande og fintformet mund .
Ved skibsforliset findes visse afsnit om helten, der ofrer sig lige efter, han har friet til Augusta, som siden genbruges i Benita.


Udgaven fra Tauchnitz fra 1888. Dette er bind 2556 i serien af "Collection of british authors", der altså er udsendt samme år som førsteudgaven. Stort set hele forfatterskabet udsendes straks i denne serie.

 

 

 

13 1889

Allans's Wife & Other Tales.

  • * Allan´s Wife
  •  * Hunter Quatermain's Story
  •  * A Tale of Three Lions (=  Allan the Hunter)
  •  * Long Odds (=  The Spring of a Lion) 
  • Danske oversættelser:
    Allans hustru ,  1890 (også = Abekvinden)
    Svensk: Allans hustru 1891

    Henriks version (1. udg. 3. opl): 

    *Allans hustru 

er 4. roman om Allan Quatermain. I den interne kronologi nummer 2 imellem ”Marie”  og  ”Child of Storm, foregår fra 1842 til 1869. Indeholder oplysninger om Allans forældre, barndom i England og korte giftemål i Afrika. 
Som barn redder Allan en lille pige, Stella, fra at blive forbrændt. Stella og hendes far forsvinder, og Allans far, der er præst i England mister sin kone og to børn. Han tager til Afrika og dør. Allan befrier en lille pige Tota. De er ved at dø, men reddes af Stella, der fører dem til sin fars gård. Her møder de ”Abekvinden”, Hendrika, der har været bortført af aber, men nu er opdraget til en vild og meget stærk tjenestepige. Allan og Stella gifter sig, men Abekvinden bliver sindssyg af jalousi og bortfører den gravide Stella og Tota. De befries, men Stella dør i barselsseng. Hun føder Allans søn Harry. Tota kommer med til England og bliver gift med en præst. Hendrika kommer efter begravelsen og sidder som en Abe på Stellas grav. Hun får sin forstand igen, men begår selvmord. I historien har Allan følge af en troldmand Indaba-Zimbi, der har magt over mange ting. 15 år efter opsøger Allan Stellas grav og har et sidste syn af Stella, der naturligvis er rank og smuk.  Hendrika, med gryntende rå stemme: 
    denne kvinde var ung, hvid af farve, meget lavstammet, med krumme ben og vældige skuldre. Hendes ansigt var egentlig ikke stygt, men panden var skråt tilbageløbende, kæberne og ørene stærkt fremtrædende og hagen indtrukken – kort sagt, hun mindede påfaldende om en abe.

http://www.gutenberg.net/etext01/awife10.txt
handlingsreferat

14 1889

* Cleopatra, Being an Account of the Fall & Vengeance of Harmachis.

Dansk oversættelse: 1891: ”Kleopatra”. 
Svensk: Kleopatra 1960

Den første af Haggards ægyptiske romaner. Senere fulgte ”The World´s Desire”, ”Morning Star” og delvis ”The Ancient Allan” og ”Widom´s Daughter”.

Et oprør vil indsætter den unge Harmakis istedet for den skønne Kleopatra. Naturligvis fortryller hun ham, så attentatet mislykkes, og han bliver hendes elsker, indtil romeren Antonius tager over. Først afslører han dog de gamle faraores hemmelige skatte. Han lever en tid som eneboer og vender ukendt tilbage og får sin hævn over Antonius og Kleopatra. Til slut går han selv en ukendt og grusom død i møde, når præsteskabet skal hævne, at han røbede deres hemmeligheder. 

Dér lå hun – den skønneste skabning, nogen mands øjne har hvilet på, skønnere end noget drømmesyn, og overalt ombølgedes hun af det ravnsorte hår  ... hendes rosarøde lemmer var indhyllede i så tynd en kjortel af silke, der holdtes sammen om midjen af et juvelbesat bælte, at hudens hvide skær skinnede igennem den...
At Harmakis har forbindelse med slangerne, viser han ved sine kunster:
Medens jeg talte, syntes slangen at bryde i stykker, og af hvert stykke blev der en ny slange. Men også disse stykker skiltes i stykker, der fødte ny osv., indtil gulvet efter få minutters forløb kun var en sydende sø af slanger, der kravlede, væsede og knyttede sig sammen i knuder. Da gav jeg et tegn, og slangerne samlede sig om mig, de syntes langsomt at vinde sig om mit legeme og mine lemmer, indtil jeg overalt undtagen på mit ansigt var bedækket af levende slanger. 
Men naturligvis er Kleopatra den farligste: hvem skulle vel tro, at så megen døds-hemmelighed var indelukket i hendes jomfruelige bryst ? 
 
 

http://www.gutenberg.net/etext01/clptr10.txt

handlingsreferat
   


 

15 1890

* Beatrice

Dansk oversættelse: Beatrice,  1890. 
Ikke oversat til svensk.
 
 

   

 Longmanns, Green and Co.:  Beatrice 1903, 312 sider. Med indklæbet boghandlermærke: William Stanton, Bookseller, Stratford-on-Avon.


     

"Beatrice" Longmans, Green and Co., London 1890.
1. udgave. Uden illustrationer. 316 s. + 16 s. reklamer for forlagets udgivelser dateret 3/90.
Printed by Kelly and Co., Kingston-on-Thames, and London.
Grøn helshirting med tryk i guld. Boghandlermrk.: "E. R. Roper, St. Nicholas Street, Scarborough".

En af de romantiske ugebladsføljetoner, der foregår i England, med tragisk udgang og en ganske let social brod mod den gamle engelske overklasse.

Den slappe sagfører Geoffrey Bingham er gift med en parodi på en kone, men  redder sig igennem en storm i en lille båd på en sø med heltinden Beatrice,  og naturligvis er hans og hendes skæbner besejlet.  Det slutter som det må, hun får et kys og må begå selvmord. Hans grufulde kone brænder inde, men for sent, og den  ulykkelige ægtemand må lide resten af sine dage. Grufuldt nonsens. 

Beatrice: hun var lidt over middelhøjde, havde en figur som en antik statue; styrke og skønhed strålede ud fra hendes hele skikkelse. Men det var især ansigtets præg af forstand og kraft, parret med kvindelig ynde, der gjorde, at man måtte lægge mærke til hende, selv blandt kvinder, der måske var smukkere end Beatrice. Mange piger har en fylde af brunt hår med rig, gylden efterårsglans, mange piger har grå øjne, der kan være blide som en dues og glimte som den vrede Nordsø, og mange piger kan være friske som den vilde rose på gærdet, men kun såre få har et ansigt, som det osv osv.


Haggard ender i en fortvivlet klagesang i en efterskrift til disse 600 sider: 

findes der en ond magt i menneskenes nærhed, en magt, der glæder sig over disse krybs genvordigheder, da kunne den ret le og more sig over udfaldet af al deres pønsen og alle deres planer, al deres håb og kærlighed og had...
Han er her i 1890 helt nede på bunden i sit eget sortsyn og i sin evige klage over den tabte skønhed. Vi skal hen til omkring 1906 før det lysner, men langt det meste af forfatterskabet er holdt i sorte toner, med trist udgang. Manden er den søgende, han finder kvinden, og hun smuldrer mellem hænderne på ham. Eller to kvinder kæmper om den samme mand, den onde dræber den gode og dør derpå selv. Vi møder det igen året efter i Erik Brighteye.


http://www.gutenberg.net/etext02/betrc10.txt


 

16 1890

* The World's Desire.

Dansk oversættelse: Verdens Længsel,  1891
Ikke oversat til svensk.
 
 

Ballantine Fantasy Classic, A Del Rey Book, 1977, 238 sider

Delvis skrevet sammen med vennen Andrew Lang (eventyrudgiver, myteforsker).
Foregår i Det Gamle Ægypten, hvor Odysseus efter ødelæggelsen af Itaka og Penelobes død, dukker op og finder Den skønne Helena fra Troja i et mystisk tempel, hvor hun optræder som Hathor. 

Mit eksemplar fra den meget fine serie "Adult Fantasy", Pan/Ballantine 1972 med forord af Lin Carter, 238 sider

Andre har skrevet fortsættelser til Odyseen, f.eks. det lange digt af Zorbadigteren  Kazantzakis, i 24 bind, der i min engelske oversættelse næsten fylder 900 sider med noter. Og Dante, der møder Odysseus i sin guddommelig kommedie. Også Faust henter jo skønheden op i anden del.  I ”Verdens Lyst” er der tale om et sædvanligt Haggardsk 3-kantdrama over mange reinkarnationer. Faraos heksekyndige dronning og den guddommelige Helene strides begge om Odysseus, der naturligvis helst vil have Helene. Dronning Meriamum har en hemmelig slange, som hun benytter til at ændre udseende til Helene og i denne skikkelse forfører hun helten, osv. I sidste scene brændes den døde Odysseus og som hos Wagner lægger dronningen sig ovenpå ham og slangen fletter dem sammen så de begge går op i flammer, medens Helene ser på, inden hun næsten som den evige jøde vandrer videre. Helene og dronningen er måske den samme og engang i en fjern fortid kan de tre forenes som to. Der er meget af ”Hun” i historien og meget slangemystik, der gør romanen til en af Haggards mest Ouroborosagtige. 

hun løftede den skinnende snog op og holdt den ind til sig, men en rædselsfuld latter snoede den sig om hende og se! den trak sig sammen og blev til et bælte i form af en gylden snog med to hoveder og øjne som karfunkler. 
I det første møde med denne stensnog, som hun gør levende, er vi det nærmeste Haggard når til ren pornografi: 
derpå åbnede hun sin kjortel og lagde det glødende smykke, der så ud som en stensnog, på sin hvide barm og skælvede ved den isnende berøring, thi det var koldere end døden. Med begge hænder greb hun om en pille og således stod hun rystende af smerte som fødselsveer. Disse smerter udholdt hun til det, der var koldt, blev varmt og imedens iagttog hun dets glans, der skinnede gennem hendes silkedragt ligesom en lampe gennem en alabastervase. Således stod hun en time, da tog hun hurtigt sine klæder og smykker af og løsnede sit hårs sorte masse, der ligesom et slør faldt ned om hende (vi genkender scenen fra ”Hun”).
Da Odysseus er anbragt på bålet river dronningen sit snogebælte af og kaster det ind i flammerne, men hun er bundet til at følge slangen, så hun lægger sig over Odysseus, og 
som hun lå der, se da vagtes snoen atter engang til live midt i flammerne. Den vaktes, den voksede, den slyngede og snoede og vandt sig om Meriamon og om ham, der kaldtes Odysseus, og den løftede sit hoved med de funklende øjne, og den lo højt.
Men også Helene er beskrevet med saftig, erotisk symbolik. Hun opfattes som kærlighedsgudinden Hathor, og hun viser sig for folket stående på en søjle. Og da Odysseus endelig trænger ind til hende, er slørsymbolikken som altid klar hos Haggard: 
det sønderrevne væv faldt, den falske Hathors sidste slør. Vævet var sønderrevet, sløret borte , men der - hvid i alabasterhelligdommens sølvhvide lys, der sad hun i al sin vidunderlige dejlighed, den skønne Helena, hemmelighedens datter og brud, Verdens Længsel.
Hun strålede i den yndefuldhed, som sagnet har tillagt hende, og alt var sandhed. Med bøjet hoved, med hænderne foldede i skødet, sad den, hvis stemme var en genklang af alle stemmers sødhed, hun hvis skikkelse afspejlede alle skønhedens former, hun, hvis vekslende glans, så sagdes det, var et barn af den evigt skiftende måne osv. osv.
Men helten bliver altså snydt til ægtesengen af dronningen, der for et kort øjeblik forfører den svage mand, der tror hun er skønheden selv, og derpå er tragedien sket, og historien slutter som en kopi af Wagners store genfortælling af Sigurdsagnet. Det er i øvrigt genialt af Haggard og Lang at gendigte Sigurdsagnet på denne måde !. 

Når man kender Haggards egen historie, er det utroligt, at han overfor sin stakkels kone har nænnet i bind efter bind at fortælle denne evige trekanthistorie. Hun må ikke have glædet sig til at læse hver ny roman, der er kommet, og når Haggard besøger Ægypten, er det da også med sin datter som ledsager.     

En skrabet billigbog på tyndt papir, så den er sikkert en krigsudgave beregnet for amerikanske tropper ved fronten. Udgivet af The Arthur Westbrook Company, Cleveland U.S.A. Udens årstal.

http://www.gutenberg.net/etext01/wldsr10.txt

videre til Haggard 1891-1900