Rider Haggard, en skandinavisk bibliografi: Haggard-tegneserier.
Portalen

Rider Haggard Tegneserier og andet Dansk "Haggard".


1933-34: Oscar Knudsen: Det hvide Folk  i børnebladet Fritiden.

Serien blev bragt i "Fritiden"  (udgivet af Chr. Erichsen), 1. Årg. Nr. 1, 1. okt. 1933 til 2. Årg. Nr. 5, 1. dec. 1934. Der er 29 afsnit med 6 farvebilleder i hver - og den ligner i tryk og fremstilling fuldstændig "En farefuld Rejse" (se Jules Verne).
Handlingen er forkortet til det næsten uforståelige.  navne er ændret.  Tegningerne er ret grove og primitive som man kan se nedenfor, hvor den skønne Vejlepta ikke er så køn endda. Slutningen ændres til 

en skøn Dag sejlede de to af Sted med en Fører, der skulde vise dem den naturlige Udsejling af Søen. Men Elefantjægeren lovede sine tilbageblevne Venner og Vejleptha, at han skulde vende tilbage til det hvide Folk med Bud fra den Verden, der omgav dette forunderlige Land midt i Afrikas Hjerte.







1955 - 1976: Illustrerede klassikere.

De Illustrerede Klassikere udkom i alle de nordiske lande som det fremgår af følgende oversigt. Der udsendes 227 numre i Danmark, 228 i Sverige. Desuden genudsendes 65 som Stjerneklassikere.
Der findes 5 Haggardromaner.  

Danmark:  Illustrerede Klassikere.  Sverige: Illustrerade Klassiker.  Norge;  Illustrerte klassikere. Finland: Kuvitettuja Klassikkoja og i Island: Sigildar sögur med myndum

1. Kong Salomons Miner.  Tegnet af Henry Carl Kiefer. Tekst: Kenneth W. Fitch.

Dansk nr. 26,  Stj. Kl. 3.: 1957 - 2007  (5 oplag).   Sverige: nr. 26. Stj. kl.  3. 1957 - 1970 (3 oplag). Norge: nr 14. 1957 - 2007.  Sidste udgave i Illustrerte klassikere bind 4. Island:  nr. 17 (ny udgave, ca, 1988)

   

   

Egtmont, Serieforlaget A/S . tryk: Gummerus Printing, Finland. 2007. Illustrerede Klassikere, bind 7 v. Anders-Hjorth-Nielsen og Michael G. Nielsen.  Side 63 - 116. Tegninger af Henry C. Kiefer. Tekst: Kenneth W. Fitch. Med 5 sider om tegneserien og Haggard.  (5. danske oplag)

     


2. Kleopatra. Tegnet af Norman Nodel.

Dansk nr. 131: 1961. Svensk nr. 131: 1960. Norsk nr. 118; 1961. Finsk nr. 90.

       

Dansk udgave med ny pris.

3. Zu Vendi  (= Allan Quatermain). Ukendt tegner.

Dansk  nr. 184:  1968.  Svensk  nr.  184: 1965 (Skräckens land). Norsk nr. 174: 1965 (Vi fant Zu Vendi ).

   

De to søstre, der snart skal udkæmpe blodige kampe om en smuk mand.

4.  Maiwas hævn.  Ukendt tegner.

Dansk nr. 212: 1972. Svensk nr. 213: 1972 (Maiwas hämd). Norsk nr. 206: 1972.

   

5. Erik Ildøje.  Ukendt tegner.

Dansk nr. 227: 1976. Svensk nr 228: 1976 (Erik den djärve).  Norsk nr. 221: 1976 (Erik den djerve).

     

       

Franske tegneserier med "Hun" og Quatermain fra forlaget Soleil.  


3 bind om "hun" fra 2010 til 2013.
Kong Salomons Miner, indisk tegneserie.



Gave fra Lejf hjembragt fra Bhutan. Illustreret af Bhupendra Ahluwalia, fra Kalyani Navyug Media PVT LTD, New Delhi 2010. 72 sider med 1 side om Haggard.


Fra Bjørn:
       

Ayeshas bælte ?  I Rider Haggards vigtigste roman "HUN" bærer Ayesha et guldbælte, der er en ouroboros af 3. orden:

Om midjen fastholdtes hendes kjortel ved en trehoved slange af purt guld ...

og til sidst, da hun forvandles i flammerne:.

Den gyldne slange, der havde omgjordet hendes yndefulde midie, gled ned over hendes hofter og faldt til jorden.

Dette slangebælte, der er typisk for den slangesymbolik, der optræder i Haggards roamaner, bryder tegnerne sig ikke om. I min nye tegneserie er det erstattet af et helt panser, og Ayesha med draget spyd minder mest om en af Wagners valkyrier.

Af tegnerne synes det kun at være den danske udgave fra "Samlerens Bibliotek", 1951, af  -loe, der tager symbolet alvorligt , dog som en ouroboros af anden orden:




Et eksempel, der ikke helt rammer Haggards pointe, selvom en slange får lov til at snor sig om den ene arm.



De to næste tegneserier er også fra det franske forlag Soleil.

   

To bind med en version af Kong Salomons Miner. De har fået titlerne "Allan Quatermain et les mines du roi Salomon":

1: L'Équipée sauvage, 2010, 46 sider
2:  En territoire hostile,  2012, 48 sider.

Scénario Dobbs, dessin & couleurs Dim D, Couverture Dim D.

Som Ouroborosforsker er det altid interessant at se, hvorledes tegnerne har forstået dette væsentlige element hos Haggard.  I romanen hedder det i den danske oversættelse:  han pegede på en slangefigur tattoveret i blåt rundt om hans midje; slangens hale slugtes af dens åbne mund på det sted, hvor bæltet strammes om livet. Dette er en ægte halebider, en ouroboros. Det bliver i denne tegneserie mere til et yin-yang symbol:



Tidligere har vi  i Illustrerede Klassikere haft



Det er som om tegnerne nærer en vis angst over for den halebidende slange ?



   

De 3 album af Det hemmelighedsfulde selskab, Århundredes hemmeligheder 1910. 1969 og 2009. En særdeles indviklet historie, hvor bind 1 er bygget op over Brechts Tiggeropera, med Kaptajn Nemos datter som piraten Jenny, bind 2 over Aleister Crowleys Moonchild fra 1929, og bind 3 over Harry Potter. De, der elsker Potter, vil hade bind 3! Udsendt på forlaget Fahrenheit 2010 - 2012.

Ved starten af første bind dør den gamle Kaptajn Nemo, og hans datter overtager komandoen over Nautilus. Allan Quatermain opstår i forynget tilstand efter at have badet i Ayeshas flamme. Det hele slutter med en afgørende kamp mellem Potter og Quatermain, hvor Quatermain dør for siden at blive begravet i Zu Vendi. Så dukker Mary Popins op og straffer månebarnet. Det hele er ret syret og stiller store krav til sin læsers paratviden. Om det egentlig er morsomt, ved jeg ikke, men der sluttes af med et smukt billede af Quatermains grav, der kan minde om Karen Blixens beskrivelse af
Denys Finch Hattons grav i Kenya. Nemos datter får sig egen historie i næste bind Nemo, Heart of Ice, som jeg vender tilbage til. Det hele er vel et eksempel på Steam Punk, men det har jeg ikke meget forstand på.




Allan Quatermains død ?

I
følge romanen Allan Quatermain (= "Det hvide Folk") dør Quatermain i Zu Vendi i juni 1885 (Saaledes endte Jæger Quatermain sit mærkelige og eventyrlige Liv). Tegneseriene er dog slet ikke enige. I den illustrede klassiker Zu Vendi lever de tre helte videre efter romanen "i et roligt liv i tilfredshed og glæde"



Oscar Knudsens version i bladet "Fritiden":




I "Det hemmelighedsfulse selskab", bind 6 er det langt mere raffineret. Her dør Allan ikke i 1885, men sniger sig ud af Zu Vendi og efterlader sin grav tom. Derfor kan han være den gennemgående hovedperson i de 6 bind om selskabet. Han snyder dog en gang til og påstår, at han er død, da han bader i den livgivende flamme fra romanen "Hun". Han kommer tilbage som en ung mand, men påstår at han er Allans søn.  Endelig dør han så "rigtigt" i opgøret med Hary Potter og begraves i sin gamle grav ved siden af  Sir Henry Curtis. Slutbilledet af hans grav minder meget om den grav, Denys Finch Hatton får af Karen Blixen med løve, solnedgang og det hele som beskrevet i filmen "Out of Africa".










1957:  Carl Barks:  Uncle $crooge in The Mines of King Solomon.
(Jeg ved ikke om den er kommet på dansk).

Her en udgave 1997 i serien"Uncle Scrooge McDuck by Carl Barks", bd. 19, Gladstone. Som mange andre Disneyudgaver, har den kun titlen tilfælles med Haggard.




??? Tim Tylers Luck:  Dronning Loanas mystiske flamme.

I
Umberto Ecos bog: Dronning Loanas mystiske flamme, dansk udgave 2005, Forum, omtaler han et gammelt tegneseriehefte med serien Tim Tylers Luck (dansk Bob og Frank), hvor forfatteren Lyman Young gen/misbruger Haggards roman Hun, som det fremgår af nedenstående stykke fra bogen:

    








De to helte i serien hedder på engelsk Tim og Spud.  Den blev opfundet i USA i 1931 af Lyman Young. I Danmark blev serien først bragt i Hjemmet fra nr. 43/1933 til 1941. Derpå i "Kong Kylie", det mest fremragende tegneserieblad, der nogensinde er udsendt i Danmark (1/1948 - 52/1954) og derpå i Skipper Skræk.  Her en typisk Bob og Frank forside (7, 1953) og en stribe (44, 1952)  med det meget Haggardske "D-det er vist deres høvding - og ... hvad ? En hvid kvinde !".  Naturligvis måtte en sådan serie forbydes i de "børnebeskyttende" slut-halvtredsere. Men der burde være mulighed for at finde serien om Dronning Loana i gamle numre af Hjemmet. 

 

  • Ugebladet Ingeniøren har bragt en artikel om en bog, der hedder "Guldgraveren - danskeren der fandt kong Salomons miner".

Reklamen er fundet i Politkens Stjernehæfte nr. 19, der indeholder H.G. Wells"Den usynlige".



En bog der leder tankerne hen på "Hun" af H.Rider Haggard: Den Hvide Gudinde I Dødens Dal.  Skrevet af Conrad Ruud der skulle være et pseudonym for norske Svante Hemig.
Udsendt på Carl Allers Bogforlag MCMXLVII. Forsiden er tegnet af Aage Lundvald og mit eksemplar er stempel og med mærkat: Denne bog tilhører Udlaans-Biblioteket, Gothersgade 101, Byen 3200 - København K. Må højst beholdes 14 dage. (Per B)



I bagsidenoterne står bl.a.: Den Hvide Gudinde I Dødens Dal er en spændende Underholdningsroman i Stil med "Kong Salomons Miner".